Bradley Cooper overrasker: Dukker op til forestilling i Nordsjælland
LÆS OGSÅ: Matt Damon hygger i København med konen
Danmark synes at være samlingsstedet for en lang række udenlandske stjerner for tiden.
I sidste uge kunne SE og HØR fortælle, at blandt andre Matt Damon, Jeremy Strong og Bradley Cooper var på tur i den københavnske forlystelsespark og senere mæskede sig i mad fra den svinedyre restaraunt Alchemist.
Sidstnævnte skuespiller valser stadig rundt i de danske gader, og tirsdag overraskede han således ved at dukke op til en cirkusforestilling i Nordsjælland.
Det afslører et opslag på Facebook, som Cirkus Arli har delt.
- Besøg fra Hollywood. Filmstjernen Bradley Cooper overværede vores forestilling i Tisvildeleje i dag, skriver de i opslaget.
Her var Bradley Cooper sammen med kollegaen Jeremy Strong, der som bekendt er gift med en dansk kvinde og både har hus og sommerhus i Danmark.
Til Ekstra Bladet fortæller Cirkus Arli, at de ikke var klar over, at stjerner kom.
- Ja, vi havde besøg af Bradley Cooper i går. Han var ikke den eneste fra Hollywood, for han var i selskab med Jeremy Strong og familie. Vi var ikke klar over, at de kom.
- De havde købt deres billetter på nettet, og vores medvirkende artister fik øje på dem.
Vild med Danmark
Også Liam Hemsworth, der er særligt kendt for filmtriologien "The Hunger Games", har for nylig besøgt det ganske danske land, og det kunne tyde på, at det ikke er sidste gang, vi får ham at se.
Stjernetræf i Tivoli
Da han sammen med sine kendis-venner og deres respektive partnere var forbi Alchemist til et madeventyr bestående af 50 retter, kunne han bagefter fortælle til SE og HØR, at han er særdeles vild med København.
- Den smukkeste by jeg været i.
- Jeg elsker den, lød det fra skuespilleren.