Kendte26. juli 2024

Medie: Ulykkelig Britney Spears prøver igen at få kontakt til sønnerne

Sønnerne har slået hånden af deres kendte mor og bor i dag langt fra hendes hjem i Californien
Britney Spears håber, at sønnerne igen har lyst til at være sammen med hende.
Britney Spears håber, at sønnerne igen har lyst til at være sammen med hende.
 Foto: MEGA

LÆS OGSÅ: Britney Spears vil have større numse

Det er en underdrivelse at sige, at Britney Spears, 42, har haft nogle svære år.

De har nærmest været umenneskeligt dårligt, og det har ikke hjulpet, at hendes to sønner bogstaveligt talt har slået hånden af hende.

I dag bor Sean Preston, 18, og Jayden James, 17, på Hawaii sammen med hendes eksmand Kevin Federline, 46, der også er far til børnene. Altså ganske langt væk fra Britneys hjem i Californien.

Britney Spears ses her sammen med sønnerne Sean Federline og Jayden James Federline. Til højre ses hendes i dag forhenværende mand, Sam Asghari. Billedet er taget i 2017, hvor sønnerne stadig havde et samvær med deres omstridte mor.
Britney Spears ses her sammen med sønnerne Sean Federline og Jayden James Federline. Til højre ses hendes i dag forhenværende mand, Sam Asghari. Billedet er taget i 2017, hvor sønnerne stadig havde et samvær med deres omstridte mor.
 Foto: MEGA

Men efter flere års strid med sin bror Bryan har Britney sluttet fred med ham og er angiveligt meget glad for samværet.

Hendes håb er nu, at det samme kan ske med de to sønner.

- Britney har rakt ud til sine sønner og vil gerne bruge mere tid sammen med dem, når de er klar til det, forklarer en unavngiven kilde tæt på familien til det amerikanske medie US.

Sønnerne har dog rigeligt at gøre med deres eget liv, hvilket ikke levner meget plads til en genforening med mor, erkender en anden kilde, som onlinemediet har talt med:

- Sean Preston og Jayden er i den alder, hvor de har travlt med skole, venner og prøver at tilpasse sig deres nye liv, lyder det.

Det seneste offentlige billede af Britney og sønnerne sammen er taget i 2021.
Det seneste offentlige billede af Britney og sønnerne sammen er taget i 2021.
 Foto: Skærmdump

Da sønnerne rejste med faderen til deres nye hjem i Hawaii, lød det blandt andet, at de havde fået nok af Britneys kaotiske liv.

- Jeg tror, ​​mor har kæmpet for at give os begge opmærksomhed og vise os lige stor kærlighed, og jeg synes ikke, hun viste nok til Preston, og det har jeg det rigtig dårligt med, har sønnen Jayden tidligere sagt i et interview.

Og selvom tingene i dag er en smule mere normale i moderens liv, opstår der løbende kaos, som hun også er meget god til at skabe offentlighed om.

Sponsoreret indhold