Sport29. juli 2024 (opd. 29. juli 2024)

Gik under radaren: Serena Williams på dansk sommerferie i Legoland

Iført hat og briller bevægede tennisstjernen Serena Williams sig uforstyrret rundt i Legoland i Billund
Serena Williams til ESPY Awards i L.A. 11. juli. Måneden før var hun i Billund.
Serena Williams til ESPY Awards i L.A. 11. juli. Måneden før var hun i Billund.
 Foto: Aude Guerrucci/Reuters/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Wozniacki med besked til Serena: Savner dig!

Lige nu er Serena Williams i Paris, hvor hun forleden var medvært til en stor Louis Vuitton-fest forud for OL.

Men for to måneder siden befandt tennisstjernen sig på dansk jord, da hun besøgte Legoland i Billund på en smuttur til veninden Caroline Wozniackis hjemland.

Med sig havde hun manden Alexis Ohanian og datteren Olympia.

Besøget gik ubemærket hen for både SE og HØR og resten af Danmarks presse, men Serena Williams har selv delt en video fra ferien, hvor hun også lagde vejen forbi Lego House og restauranten Mini chef.

Det sker på kendissens TikTok-profil.

– Se min uredigerede dag i Legoland i Danmark. Mmm, dejligt og næsten privat, skriver tennisstjernen til optagelserne fra den danske forlystelsespark.

I videoen kan man se Serena Williams bestille mad, overvære et Ninjago-show og bagefter køre i rutsjebane med datteren Olympia – selvfølgelig iført VIP-nøglesnore.

Under besøget har Serena skjult sit ansigt under en rød bøllehat og et par store, sorte solbriller.

Se hjemmevideoen fra Serena Williams' besøg i Legoland her:

Sponsoreret indhold