
Efter dramatisk brud: Billy Ray Cyrus og Firerose er officielt blevet skilt

LÆS OGSÅ: Billy Ray Cyrus skal skilles: Nu kommer han med vilde anklager mod konen
Syv måneder.
Så kort tid nåede den 62-årige Billy Ray Cyrus og den 27 år yngre Firerose at være gift, inden det hele faldt fra hinanden.
Og selvom skilsmissen relativt hurtigt blev afsluttet, så har det bestemt ikke været uden dramatiske øjeblikke.
Eksparret har blandt andet anklaget hinanden for svindel, løgn og bedrag, og "Achy Breaky Heart"-sangeren har sågar påstået, at ekshustruen har hævet 700.000 kr. fra hans konto.

Men det hele er nu endeligt forbi, efter både Cyrus og Firerose, der oprindeligt hedder Johanna Rose Hodges, har underskrevet skilsmissepapirene.
Det har ikke været en forretning for den 35-årige australier. Hun får nemlig ikke en eneste krone fra Cyrus' musikformue, der angiveligt lyder på omkring 70 mio. kr.
- Dette har været det mest vanvittige og sindssyge svindelnummer, jeg nogensinde har hørt om. For ikke at nævne det faktum, at jeg er lige i centrum og i bund og grund målet for planen, lyder det fra Billy Ray i en udtalelse gennem sine advokater. Det skriver Page Six.
- Det er uheldigt, at det udspillede sig på denne måde. Det var ikke kun et spind af løgne, der satte mig i fysisk fare, det var også et spørgsmål om hjertet. Kærlighed er blind, det er helt sikkert.

62-årige Billy Ray Cyrus og 34-årige Firerose fandt efter sigende kærligheden til hinanden i 2021 og blev gift i oktober 2023.
Han blev i 1986 gift med Cindy Smith, men parret gik hver til sit i 1991.
Billy Ray Cyrus giftede sig efterfølgende med Leticia "Tish" Finley i 1993. Parret havde et noget tumultarisk ægteskab med flere op- og nedture, herunder flere skilsmisseansøgninger, før de skiltes endeligt i april 2022 efter at have været seperareret i to år.
Han er far til i alt seks børn: Miley Cyrus, Braison Cyrus, Noah Cyrus, Brandi Cyrus, Trace Cyrus og Christopher Cody Cyrus.
