Krimi20. august 2024

Psykolog Florence McLean: Sådan undgår du at blive svindlet

Psykolog og gerningsmandsprofiler Florence McLean kommer herunder med gode råd til, hvordan vi mennesker undgår at blive svindlet
Britta Nielsen, Stein Bagger, Kurt Thorsen og Amanda Nyholm Jacobsen. Nogle af Danmarkshistoriens største svindlere igennem tiden – psykolog Florence McLean fortæller herunder, hvordan man kan undgå at ende som offer for svindel.
Britta Nielsen, Stein Bagger, Kurt Thorsen og Amanda Nyholm Jacobsen. Nogle af Danmarkshistoriens største svindlere igennem tiden – psykolog Florence McLean fortæller herunder, hvordan man kan undgå at ende som offer for svindel.
 Foto: Phill Magakoe/Liselotte Sabroe/Thomas Lekfeldt/Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Psykolog Florence McLean om "I hælene på en svindler": – Sådan udvælger de deres ofre

Guldsælgere, bankansatte, billethajer og kærlighedssvindlere.

Mulighederne for at blive snydt og bedraget er mange, men hvordan undgår man lige at blive taget ved næsen?

Det har SE og HØR taget en snak med psykolog og profiler Florence McLean om.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-08-20/Florence-McLean-1.jpg
Florence McLean har en Master of Science i Criminal Profiling fra et Universitet i USA. Hun har som en af de eneste herhjemme uddannet sig i gerningsmandsprofelering og har omfattende erfaring med at arbejde med mordere og serieforbrydere.
 Foto: Thomas Howalt Andersen

– De starter jo ikke med at stjæle dit hus

Torsdag aften løb det sidste afsnit af TV 2-dokumentaren "I hælene på en svindler" over skærmen, hvor holdet bag jagter den påståede svindler "Caroline Möller".

Igennem fire afsnit viser dokumentaren, hvordan den svenske kvinde flere gange svindler og bedrager dem omkring sig – det går blandt andet ud over Mathias Ovesen, der har været i forhold med kvinden igennem ét år.

Psykolog Florence McLean, som har set programmet, fortæller, at svindlere generelt er rigtig gode menneskekendere, og at de nøje udvælger deres ofre.

Den mangeårige psykolog har specialiseret sig i gerningsmandsprofilering og har uddannet sig inden for feltet i USA – i den forbindelse har hun kommunikeret med flere berømte og berygtede seriemordere, deriblandt Dennis Rader, også kendt som BTK-dræberen.

– Han stalker folk for at finde sine ofre, og han sagde: Hvis der er en hund til stede, så går jeg videre næste hus. For jeg kan ikke regne ud, hvad en hund vil gøre – jeg kan altid regne ud, hvad et menneske vil gøre.

– Det er simpelthen så genialt sagt, fordi det er lige præcis det, det handler om. De her mennesker, også svindlere og dem, der udnytter andre mennesker, de ved og kender til folks reaktioner. De kan se på folk, om det er nogen, de kan snyde.

– De starter jo ikke med at sige, at nu kommer de og stjæler de dit hus. Nej, det kommer lige så stille og roligt, fortæller Florence McLean om svindleres evne til at udvælge de rigtige ofre.

Læs om seriemorderen Dennis Rader, som slog 10 personer ihjel mellem 1974 og 1991, i artiklen herunder han blev først anholdt for sine forbrydelser i 2005

Godt råd: Tal med nogen!

Den mangeårige psykolog har igennem årene fået en stor viden om kriminelle og deres tankegang, og har derfor også en god idé om, hvordan man undgår at blive svindlet.

– Vi er nødt til at passe på os selv, og lade vær med at lade vores grænser overskride. Og sker det, så skal vi sætte spørgsmålstegn ved det, starter McLean med at forklare.

Hun understreger dog, at vi mennesker selvfølgelig ikke skal være skeptiske over for alt og alle.

– Men der er noget omkring det her med at lære og sige fra. Det er noget af det, der er det vigtigste for os.

– Hvis ikke man siger fra, så er der risiko for, at der er nogen, der sidder på lur klar til at udnytte folk.

Florence McLean har et godt råd til dem, der føler, at noget føles forkert eller deres grænser bliver overskredet.

– Så er man nødt til at sige stop, trække sig tilbage og tale med nogle venner eller familie om det. Tal altid med nogle stykker!

Hun har en pointe om, at svindlere og bedragere altid vil sige til deres ofre, at de skal lade vær med at tale med andre om det – lige netop derfor er det vigtigt at få talt med flere personer, så der kan komme flere øjne på, understreger psykologen.

– For når der kommer nogle andre øjne på, så er det der, at de kan blive afsløret. Hvis ikke man har venner eller familie, så gå ned og snak med din bankmand om det. Jeg er ligeglad med hvem – man skal bare tale med andre om det, slår Florence McLean fast.

Sponsoreret indhold