Kendte19. august 2024

Shannen Doherty lever videre: Mor overtager hendes arbejde

Den afdøde skuespiller Shannen Doherty skal ikke gå i podcast-universets glemmebog. Derfor overtager Dohertys mor nu
Shannen Dohertys podcast lever videre.
Shannen Dohertys podcast lever videre.
 Foto: Dennis Van Tine/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Se klippet: Shannen Doherty havde håb til det allersidste

Rosa Doherty har overtaget sin afdøde datters podcast.

Det fortæller Shannen Dohertys mor i det seneste afsnit af "Let's Be Clear" - en podcast, hvor Shannen Doherty i flere år blandt andet fortalte om sit sygdomsforløb.

- Den her podcast betød så meget for Shannen, fordi den gav hende en mulighed for at fortælle sin historie og sin sandhed.

- Og i løbet af årene har der været så mange falske og usande historier og ting, der er blevet blandet sammen.

Shannen Doherty fik sit gennebrud i ungdomsserien "Beverly Hills 90210".
Shannen Doherty fik sit gennembrud i ungdomsserien "Beverly Hills 90210".
 Foto: The Mega Agency

Rosa Doherty fortæller også, at Shannen besluttede sig for at lave podcasten til alle de mennesker og fans, der har fulgt hende trofast gennem årene, og at hun nu har besluttet at fortsætte med at producere afsnit, "fordi det var det, vi havde aftalt, at hun ønskede, jeg skulle gøre".

- Og selvfølgelig er jeg ikke hende. Jeg kan aldrig være hende. Jeg er ikke så veltalende, som hun var, men jeg er her for jer alle, og jeg håber, at I vil være her for mig, siger Rosa Doherty.

I løbet af afsnittet fik Rosa sammen med Shannen Dohertys gode veninde gennem mange år, Anne Marie Kortright, svaret på en række spørgsmål fra lytterne.

Shannen Doherty fortalte i det sidste afsnit af sin podcast, at hun var håbefuld omkring sin kræftbehandling.
Shannen Doherty fortalte i det sidste afsnit af sin podcast, at hun var håbefuld omkring sin kræftbehandling.
 Foto: Let's Be Clear

Doherty blev først diagnosticeret med brystkræft i 2015. Hun gik i remission i 2017, men kræften vendte tilbage i 2019.

I juni afslørede hun på Instagram, at kræften havde spredt sig til hjernen, og lørdag den 13. juli gik hun bort i en alder af 53.

Sponsoreret indhold