Medie: Marius Borg Høiby løj om kokainrus over for politiet
LÆS OGSÅ: Alt om Marius Borg: Kokain, titel-fusk og salg af slottets ejendele
Skandinaviens største strandfest hedder Palmesus Festival.
Her fejrer op mod 40.000 festglade gæster livet midt i den norske by Kristianstad.
Ifølge SE og HØR Norge var en af de festglade gæster tilbage i 2017 den berygtede papprins Marius Borg Høiby, der har haft voldsom mediebevågenhed den seneste tid, fordi han lige nu er centrum i en voldssag, og fordi han er søn af den norske kronprinsesse Mette-Marit.
Mediet skriver, at han ikke bare var gæst til festen. Han blev også fanget af civilt politi, der havde en mistanke om, at han var påvirket af kokain.
Derfor besluttede politiet at konfrontere ham og afhøre ham.
Ifølge mediet nægtede Marius, at han havde haft kontakt til kokainen, men da politiet tog ham i sin varetægt, så de kunne teste ham, krøb han til korset. Han indrømmede sit kokainforbrug.
Advokaterne bekræfter: Marius Borg Høiby-sager efterforskes som partnervold
Under afhøringen skulle Marius også fortælle, hvor han boede. Og her sagde han Slottsplassen 1 i Oslo. På den adresse ligger der et stort slot, hvor kong Harald og dronning Sonja bor.
- Han ønskede at få bøden betalt med det samme, fordi hans hjemmeadresse var hos Royal Palace (norsk slot, red.). Der blev også taget en urinprøve af Marius, som afslørede, at han havde en lille smule kokain i sig.
Ifølge mediet erkendte Marius sig skyldig, og han betalte bøden på 4000 norske kroner – 2555 danske – kontant.