Peter Aalbæk har fået kræft – igen
LÆS OGSÅ: Janni Ree afslører: Her er min nye kæreste
Den danske filmskaber fik i 2013 konstateret kræft i den ene nyre.
”Ålen” gennemgik flere operationer, og han kunne for et par år siden kalde sig kræftfri.
Men nu fortæller Peter Aalbæk, 68, i et større interview med Weekendavisen, at kræften er vendt retur.
– Sådan er det jo. Jeg har drukket som et hul i jorden i ret mange år, jeg var skidefuld i det meste af 00'erne, jeg har levet … hårdt. Jeg har skiftet kurs på den front. Men jeg kan jo ikke ændre ved det, der allerede er sket. Kroppen husker.
Til trods for, at det virker som om, at Peter Aalbæk tager den triste nyhed med oprejst pande, indrømmer han over for Weekendavisen, at han er ”skidebange for at dø”.
Derfor er han også begyndt at tale med en præst.
Det er dog over for Ekko, at filmproducenten sætter flere ord på den tilbagevendte kræft og afslører, at der er tale om to kræftformer.
– Det med kræften er sgu ikke noget. Ud over min nyrecancer, som er helbredt, har jeg fået to andre kræftformer, et tidligt stadie af både tarm- og hudkræft. Men det er ikke værre end, at det kan holdes væk, hvis jeg ellers får passet mine tjeks.
– Det er ikke noget, som holder mig søvnløs.
For syv år siden var den også helt gal med helbredet, da Peter Aalbæk blev ramt af to blodpropper.
I sommer kunne ”Ålen” ellers fortælle, at han havde smidt 10 kilo på halvandet år, ligesom der også var positiv udvikling i hans levertal og blodtryk.
Han har nemlig med stor succes været på slankemidlet Ozempic.