Se billedet: Cardi B har født
LÆS OGSÅ: Cardi B. bekræfter: Jeg er gravid
Den 31-årige Cardi B smed noget af en bombe, da hun 1. august afslørede, at hun var gravid med sit tredje barn.
Nu er den lille guldklump så kommet til verden, jubler den amerikanske verdensstjerne på instagram.
Her har Cardi B delt en række billeder af den lille ny - og så afslører hun i samme ombæring, at den lille pige kom til verden 7. september.
Den nu overståede graviditet kom som bekendt som noget af et chok for omverdenen, for kort forinden havde Cardi B bekræftet, at hun skal skilles fra faren, Migos-rapperen Offset.
De to stjerner er i forvejen forældre til datteren Kulture på seks år og sønnen Wave på to.
Cardi B har anmodet om fuld forældremyndighed over alle børnene og beder i samme omgang Offset om at betale børnebidrag.
Hun anmoder også om, at retten beordrer, at enhver ejendom erhvervet af hende eller Offset under deres seks år lange ægteskab fordeles retfærdigt.
Offset, der også er far til børnene Jordan på 14, Kalea på 9 og Kody på 8 fra tidligere forhold, har endnu ikke reageret på skilsmissedramaet.