
Kendisdatter Frances Bean Cobain har født

LÆS OGSÅ: Her udkommer Katherine Diez' bog
En royal grunge-baby er kommet til verden!
Den 32-årige Frances Bean Cobain er blevet mor for første gang, og således er den afdøde Kurt Cobain blevet morfar.
Det afslører kendisdatteren på sin Instagram-profil, hvor hun deler flere billeder af sin lille familie.
- Ronin Walker Cobain Hawk, skriver Cobain til opslaget og afslører således, at den lille velskabte dreng kom til verden den 17. september.

- Velkommen til verden til den smukkeste søn. Vi elsker dig mere end noget andet.
Frances Bean Cobain, der også er datter af sangerinden Courtney Love, danner til daglig par med Riley Hawk, der også er kendissøn i sin egen ret. Han er nemlig søn af den legendariske skateboarder Tony Hawk.

Den lille guldklump er kommet til verden mindre end et år, efter parret blev gift i oktober. De blev kærester i begyndelsen af 2021, men stod først officielt frem som kærester i februar 2022.
Frances Bean Cobain har tidligere været gift med musikeren Isaiah Silva fra 2014 til 2017.
