Kendte2. oktober 2024

Katherine Diez afslører: Drømmer om at flytte til USA

Den tidligere klummeskribent og litteraturanmelder mener, at det danske land er for småt til hende, og derfor drømmer hun om at rykke teltpælene op og flytte til USA
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
SE og HØR's chefredaktør Niels Pinborg fælder her sin dom over bogen fra Katherine Diez.
 Video: SE og HØR

LÆS OGSÅ: Katherine Diez afslører: Han forbød mig botox

Man kan hurtigt gøre sig upopulær på sociale medier. Det kan den 35-årige influencer Katherine Diez i den grad skrive under på.

Den tidligere klummeskribent har nemlig flere gange fået kritik for sit indhold på Instagram, og derfor drømmer hun om at flytte til udlandet, hvor hun mener, at responsen er anderledes end i Danmark.

Det fortæller hun i sin nye bog "I egen barm".

I bogen beskriver Diez, at hun ofte har fået kommentarer som, at hun er "for meget", "for fake" og "for poleret" på Instagram, og den opfattelse mener hun er "typisk dansk".

- Mine polerede billeder ligner mere dem fra de store, amerikanske profiler, end de ligner den gennemsnitlige danske - det kan jeg godt se. Get over it, skriver hun.

Derfor drømmer den udskældte influencer også om at rykke de købehavnske teltpæle op og flytte over atlanten.

- Jeg drømmer om at flytte til USA, måske Miami - eller L.A. - og være lige så "for meget" og "fake" på ydersiden som alle de andre kvinder, jeg vil hyle iblandt. Who cares, om ydersiden er fake, hvis indersiden er real? Jeg kan se, det er tragisk, hvis begge dele er fake. Jeg har selv været der. Men jeg var syg. Ikke ond. Og jeg vil aldrig tilbage dertil igen, skriver Katherine Diez og afslutter med ordene om, at Danmark måske er for småt til hende.

Lever om natten

Noget tyder da også på, at Katherine Diez er klar til at bo i en anden tidszone.

Mens hun arbejdet på sin nye bog "I egen barm", som udkom tirsdag, har hun nemlig vendt om på nat og dag, og hun har undgået at komme ud i dagslys.

- Jeg er gået ned hos min lokale 7-Eleven-mand klokken to om natten, og så har jeg købt en latte til hver hånd, og så har jeg gået op og har skrevet, sagde Diez, da hun gæstede DRs nyhedspodcast "Genstart" i forbindelse med udgivelsen.

Du kan læse meget mere om den historie HER.

Sponsoreret indhold