Kendte18. oktober 2024

"Vild med dans"-ekspert: Dyster dom for to af favoritterne

Alt er åbent op til aftenens "Vild med dans"-gyser. Danske Spils ekspert spår, at to af valsefavoritterne ender i en overraskende omdans
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Ender May og Mads i omdans for anden gang? Det får vi svar på fredag.
 Video: Kaspar Wenstrup. Journalist: Oliver Morell Andersen

LÆS OGSÅ: MIKKEL KESSLER AFSLØRER GIGANTISK "VILD MED DANS"-LØN

Selv for de mest garvede "Vild med dans"-fans er det noget nær umuligt at spå udfaldet af fredagens udgave af seerhittet.

Her på redaktionen er vi fuldstændig i vildrede. Vi er nærmest kun enige om, at Anna Munch og Eugen Miu i hvert fald ikke ender i omdans.

Hos Danske Spil tør de dog godt komme med deres forudsigelser, og de har - ligesom størstedelen af journalisterne her på bladet - også Anna og Eugen som favoritter til at vinde hele molevitten.

- Aldrig i vores historie har vi haft SÅ mange forskellige favoritter til at vinde i løbet af programmet. Det vidner om en ualmindeligt tæt og uforudsigelig konkurrence i år,” fortæller Vild med dans-eksperten Mathias Reimer Larsen.

Spiltjenesten har senest haft Philip May som bedste bud på en sejrsherre, men efter sidste uges omdans er han røget ned i hierakiet.

Vild med dans
Spændingen stiger for alvor i "Vild med dans", hvor niveauet er hidtil uset lige.
 Foto: Dan Mariegaard

Nu er det altså årets yngste deltager, som indtager favoritværdigheden, mens Danske Spils bud på en omdans måske er en smule overraskende.

- Det bliver omdans mellem May Lifschitz og Rachel Ellebye i aften, spår Mathias Reimer Larsen og tilføjer:

- Jeg tror, Philip May har seernes sympati og undgår farezonen, og Rasmus Staghøj, som på trods af, at han er en af feltets dårligste dansere og scorer lave karakterer uge efter uge, tilsyneladende scorer rå mængder seerstemmer.

Men hvorfor er det så Rachel og May, som ender i omdans? Det giver eksperten også sit bud på.

- Rachel får, ligesom Staghøj, lave karakterer fra dommerne, men har tværtimod ikke seerstemmerne med sig, ligesom May Lifschitz fortsat ikke virker superpopulær blandt seerne, selvom hun er en af de bedste dansere. Så det bliver de to, der må trække strå i aften, lyder det.

SE og HØR dækker fredagens dansebal live her på siden, hvor vi tager dig med bag kulisserne på tiden hotteste underholdningshit!

Sponsoreret indhold