Kendte23. oktober 2024 (opd. 23. oktober 2024)

Liam Paynes kæreste Kate Cassidy afslører: Skulle giftes

Delte for kort tid siden et nyt opslag på Instagram med en note fra Liam, hvor han "lovede" hende, at de snart ville blive gift
Kate Cassidy bruger dette billede til at fortælle historien om, at Liam angiveligt var klar til gifte sig med hende.
Kate Cassidy bruger dette billede til at fortælle historien om, at Liam angiveligt var klar til gifte sig med hende.
 Privatfoto

LÆS OGSÅ: Liam Paynes kæreste set for første gang

Tragedien efter Liam Paynes alt for tidlige død fik onsdag hans kæreste Kate Cassidy, 25, til at afsløre, hvorfor dødsfaldet rammer hende ekstra hårdt.

I et længere opslag på Instagram afslører hun nemlig, at Liam, 31, for få uger siden delte en besked med hende, hvor han lovede hende, at de skulle giftes.

"Jeg og Kate skal giftes inden for et år/være forlovet og sammen for altid 444", lyder det i teksten.

Netop tallet 444 har Kate tidligere brugt i sine opslag. 444 har angiveligt en numerologisk betydning om, at "engle er med dig" og "vil guide dig skridt for skridt".

Liam Paynes hotelværelse

I opslaget fortæller hun videre, at sorgen har ramt hende så hårdt, at hun er nødt til at omtale Liam i nutid og ikke datid:

"Du er så utroligt elsket. Du er - fordi jeg kan ikke sige var - min bedste ven, mit livs kærlighed, og alle du rørte ved, følte sig lige så specielle som jeg gjorde."

Du kan læse og se hele opslaget herunder.

Her er hele beskeden

Jeg ved ikke engang, hvor jeg skal begynde. Mit hjerte er knust på måder, jeg ikke kan sætte ord på.

Jeg ville ønske, at du kunne se den enorme indflydelse, du har haft på verden, selvom det føles så mørkt lige nu. Du bragte så meget lykke og positivitet til alle - millioner af fans, din familie, venner og især mig. Du er så utroligt elsket.

Du er - fordi jeg kan ikke sige var - min bedste ven, mit livs kærlighed, og alle du rørte ved, følte sig lige så specielle som jeg gjorde. Din energi smittede og lyste op i hvert rum, du gik ind i. Intet af dette føles virkeligt, og jeg kan ikke forstå denne nye virkelighed med ikke at have dig her.

Jeg kæmper for at finde ud af at leve i en verden uden dig ved min side. Sammen blev vi børn igen, og vi fandt altid glæden i de mindste ting.

Liam, du havde den venligste sjæl og den mest livsglade ånd. Det føles som om jeg har mistet den bedste del af mig selv. Jeg kan ikke forestille mig en dag uden din latter og kærlighed. Du bragte så meget lys ind i mit liv.

For et par uger siden sad vi udenfor på en smuk aften og talte om vores liv sammen. Jeg sætter stor pris på din besked (noten, red.), selvom du sagde til mig, at jeg ikke skulle se på den. Den lød: "Jeg og Kate skal giftes inden for et år/være forlovet og sammen for altid 444."

Liam, jeg ved, vi vil være sammen for evigt, men ikke på den måde, vi havde planlagt. Du vil altid være hos mig. Jeg har fået en skytsengel. Jeg vil elske dig resten af ​​mit liv og videre og bære vores drømme og minder med mig overalt, hvor jeg går.

For altid din, Katelyn 444.

Sponsoreret indhold