Timothée Chalamet tog røven på sine fans: Pludselig stod han der
LÆS OGSÅ: Fotograf afslører særlig detalje om Frederiks mystiske Madrid-visit
Den unge filmstjerne Timothée Chalamet tog i den grad fusen på en række fans, da han søndag eftermiddag dukkede op i Washington Square Park i New York.
Her var 30 fyre med nøddebrune øjne og mørke krøller nemlig mødt op for at se, hvem der ligner "Dune"-stjernen mest i en look-a-like-konkurrence. Men midt under dysten mødte virkelighedens Timothée Chalamet op.
Det skriver BBC.
Nærmere bestemt havde den 28-årige skuespiller sneget sig ind mellem pøblen iført en maske og en kasket.
Men da han nærmede sig sine mange dobbeltgængere, smed han sin maske og tog billeder sammen med to af deltagerne i konkurrencen. Og her gik det altså op for de mange fans, at det ikke bare var en almen deltager, de poserede sammen med.
Videoer fra begivenheden afslører således, at superstjernens uventede besøg vakte skrig og jubel blandt de fremmødte i parken.
Selv om Chalamet troppede op ved konkurrencen, som handlede om at ligne ham mest, var det dog ikke ham, der løb med sejren.
Sejren - og præmien på 50 dollar - gik nemlig til en ung fyr, der var klædt ud som Timothée Chalamets rolle i filmen "Wonka".
Du kan se videoen fra begivenheden herunder: