Sådan afslørede Gisele Bündchen sin graviditet med ny mand overfor Tom Brady
LÆS OGSÅ: Bryder grædende sammen - Jeg vil bare leve mit liv
Det kom som en stor overraskelse, da det mandag kom frem, at Gisele Bündchen venter sit tredje barn.
Den 44-årige supermodel er i forvejen mor til sønnen Benjamin på 14 og datteren Vivian på 11 år, som hun har sammen med den tidligere NFL-stjerne Tom Brady.
De gik dog fra hinanden i 2022 efter 13 års ægteskab, og det varede ikke længe, før Gisele Bündchen fandt kærligheden i den 35-årige jiu jitsu-instruktør Joaquim Valente.
Sammen venter parret nu deres første fælles barn.
Ifølge Daily Mail var det Gisele Bündchen selv, som delte nyheden om den kommende baby med sin eksmand, kort efter hun havde fortalt det til deres to børn.
Hun ønskede således, at Tom Brady skulle høre det fra hende først.
Hvordan den tidligere sportsmand reagerede, vides ikke. Men i kølvandet på nyheden om sin ekskones graviditet delte han en kryptisk sang på sine sociale medier.
-Åh, spejl på himlen, hvad er kærlighed? Kan barnet i mit hjerte rejse sig? Kan jeg sejle gennem havets skiftende tidevand? Kan jeg klare mit livs årstider?, lød sangteksten få timer efter baby-nyheden.
Graviditeten kom da også bag på de vordende forældre. Ifølge Daily Mail fortæller kilder tæt på parret, at de ikke havde planer om at få børn sammen.
- Gisele og Joaquim planlagde ikke at få børn sammen. Det her var uventet. Joaquim har altid ønsket sig en familie, så hun er glad for at kunne give ham det, fortæller mediets kilder.
Ifølge TMZ har supermodellen termin i starten af 2025.