KendteI går (opd. I går)

Anders Bircow: - Jeg blev snydt af storsvindler

Skuespilleren Anders Bircow er en af de 875 personer, som storsvindleren Christian Hansen snød for millioner
Det kostede Anders Bircow 56.000 kr., at han viste storsvindleren tillid.
Det kostede Anders Bircow 56.000 kr., at han viste storsvindleren tillid.
 Foto: MIKAEL RIECK

LÆS OGSÅ: Anders Bircow fylder 70 år

Anders Bircow er en af de mange, som har smidt penge i storsvindleren Christian Hansens fiktive spilleklub Optimizer - og mistet dem.

Den 53-årige Christian Hansen - tidligere Christian Machholdt Østergaard - blev i går idømt 5 år og seks måneders fængsel for at have narret 390 millioner kroner fra 875 personer. Mere end 900 millioner kroner kørte ifølge Ritzau gennem mandens spilleforretning.

Ideen med Optimizer var oprindelig at spille på gambling i fodbold- og tenniskampe, men Christian Hansen svigtede de næsten 900 menneskers tillid og brugte flere hundrede tusinde kroner af deres investerede midler på egen luksus i form af dyre boliger og biler.

Gamle investorer blev betalt med nye investorers indskud.

Det samlede tab er opgjort til 400 mio. kr. og Anders Bircow oplyser til SE og HØR, at han har været med som investor i Optimizer i et par år og at han netto har tabt 56.000 kr.

- Jeg har haft investering i et par år... Først 25.000 og øgede det sidste år til 100.000 kr.

- Har løbende tjent godt på det, skriver den 72-årige Linie 3-skuespiller i en SMS til SE og HØR.

Bircow fortæller, at han ikke kender Christian Hansen personligt.

Svindelsagen, som i går blev afsluttet i Retten i Lyngby, er en af de største i Danmarkshistorien. Christian Hansen valgte at tilstå og derfor slap han med en mild straf.

Sponsoreret indhold