Streaming16 timer siden

Brødrene Price-program sablet ned: Nu reagerer DR på kritikken

Tv-anmelderen Henrik Palle havde ikke mange pæne ting at sige om brødrene Prices program "Peters Jul", der sendes på DR. Nu reagerer mediegiganten på kritikken
De to brødre dykker - til Henrik Palles store irritation - ned i fortællingen "Peters jul" i programmet "Berømte måltider". 
De to brødre dykker - til Henrik Palles store irritation - ned i fortællingen "Peters jul" i programmet "Berømte måltider".
 Foto: A&M Productions/DR

LÆS OGSÅ: Rørt Adam Price til Bent Mejdings bisættelse: Meget nær ven

"Familiær selvfedme".

Det er en af hovedingredienserne i brødrene Prices julespecial "Peters Jul" på DR.

I hvert fald hvis man spørger kultur-anmelder Henrik Palle, der tidligere på ugen gav sit besyv i Politiken.

Her bedyrer han blandt andet, DR ukritisk blåstempler alt, der omhandler de to madglade brødre, mens han samtidig anfægter programmets fortolkning af, hvad en god jul er.

- Det ville ærligt talt klæde DR, hvis institutionen af og til tog lidt mere kritisk stilling til kulturformidlende tiltag fra private aktører, skriver han blandt andet i anmeldelsen.

Den kradse kritik lader dog ikke til at gå DR-redaktør Jan Lagermand Lundme synderligt på.

I et skriftligt svar til SE og HØR fortæller han, at folk er berettigede til deres mening.

- Alle må mene lige, hvad de vil om DR’s programmer – ikke mindst anmeldere.

- Afsnittet af "Berømte måltider" tager med "Peters Jul" jo fat i en del af vores kulturarv, der er selve drejebogen for, hvordan rigtig mange danskere har holdt jul i generationer, hvor familie, samvær og traditioner omkring ikke mindst mad er omdrejningspunktet. Derudover er "Berømte måltider" kun ét blandt mange DR-tilbud med bud på jul og juletraditioner.

Programmet "Berømte måltider: Peters Jul" kan ses på DR1 og DRTV.

Men det er dog ikke synderligt mange, som har set programmet.

"Berømte måltider: Peters Jul" er nemlig end ikke at finde på top-20 over de mest sete programmer i den netop overståede uge.

Sponsoreret indhold