Kongelige6. december 2024 (opd. 6. december 2024)

Mette Frederiksen skal lufte den i aften: Peter Hummelgaard skal ikke nyde noget

Der er uenighed i toppen af regeringen om, hvad svaret skal være, når kongehuset stanger sildesalat ud - for justitsministeren vil ikke have den slags på sit fine tøj
Der er ikke plads til ordener på dette bryst.
Der er ikke plads til ordener på dette bryst.
 Foto: Lars H. Laursen

LÆS OGSÅ: Mette Frederiksen og minister købte sommerhus sammen

Forleden kunne Mette Frederiksen stolt fortælle, at hendes kamp for at få en orden på sit bryst er lykkedes.

Og når der senere i dag er gallataffel for Egyptens diktator Al Sisi på Christiansborg Slot, ja så vil hun naturligvis bære den som nyslået Kommandør af 1. grad af Dannebrogordenen.

Men en af hendes nærmeste fortrolige, justitsminister Peter Hummelgaard, har ifølge Politiken takket pænt nej til kongehuset. Han skal ikke nyde noget af at slæbe rundt på sildesalat:

- Ja, jeg har fået sådan et tilbud, og jeg har valgt at stå over, siger han til avisen.

Alligevel støtter Hummelgaard sit partis ændrede linje, som Mette Frederiksen indførte efter tronskiftet i januar. Det er nu op til den enkelte at afgøre, om de ønsker at tage imod en orden.

Og det har justitsministeren altså valgt at sige nej til, da han modsat Mette Frederiksen fortsat har sine principper på plads. Altså dem som Mette Frederiksen nu har valgt at smide ud af partiet.

Det siger de andre ministre

Politiken beretter, at blandt andre ministeren for den grønne trepart, Jeppe Bruus (S), miljøminister Magnus Heunicke (S) og beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har modtaget ordener.

Men ifølge avisen er det forventningen, at undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) og udlændingeminister Kaare Dybvad Bek (S) ligesom justitsministeren siger nej tak.

Sponsoreret indhold