Kate Moss er ikke længere kæreste med grev Nikolai
LÆS OGSÅ: 50-årige Kate Moss fletter fingre med 27-årig kendissøn
Ni års kærlighed blev det til for den 50-årige Kate Moss og den 37-årige grev Nikolai von Bismarck.
Det forlyder nemlig, at supermodellen er rykket ud af parrets fælles hjem i London, fordi de ikke har kunnet få tingene til at fungere.
Ifølge kilder tæt på parret handler det især om, at greven, der også er fotograf, ønsker et "roligere liv". Det skriver The Sun.
- Kate og Nikolai har være on-and-off i flere måneder, og til sidst følte Kate, at tiden var inde til at komme videre og bryde båndene.
- Hun følte, at de var på vej i forskellige retninger i livet. Og som 50-årig føler Kate sig fantastisk og klar til at komme ud og have det sjovt op til jul.
Eksparret skulle eftersigende være venskabelige, selvom det potentielt kan blive en smule akavet, eftersom de behæver sig i de samme sociale kredse i den engelske hovedstad.
Kate Moss og Nikolai von Bismarckj blev først kærester i 2015.
I november 2020 blev modellen set med en gigantisk ring på fingeren, og dermed blev der sat gang i et væld af rygter om, at hun og greven var på vej ned ad kirkegulvet.
Kate Moss var dog hurtig til at afvise rygterne om en forlovelse.
Hun har tidligere været gift til indiestjernen Jamie Hince. Efterfølgende har Moss også været kærester med skandalemageren Pete Doherty.