Det frække11 timer siden

Danske Krisztina: Sådan bliver du velknaldet

Ny dansk bog vil guide dig til at blive 'well fucked' i dit forhold
Krisztina har opskriften på, hvordan du kan forblive velknaldet i det lange forhold. Det kræver dog en målrettet indsats fra din side.
Krisztina har opskriften på, hvordan du kan forblive velknaldet i det lange forhold. Det kræver dog en målrettet indsats fra din side.
 Foto: krisztinamaria.com

Når en kvindelig dansk coach udgiver en bog med titlen Well Fucked, rykker det selvfølgelig i SE og HØR’s udsendte erotikkorrespondent.

Gør Valentinsdag mere sinful

Det vil man da gerne vide mere om.

Det er podcastvært Krisztina Maria, som har skrevet bogen, der grundlæggende handler om, hvad du kan gøre i dit parforhold for at holde ilden i live og være godt og grundigt velkneppet.

Med udgangspunkt i erfaringer gennem 15 år som coach og i den brændende interessere i kærlighed og køn, samliv og seksualitet (samt den populære podcast Ild i Hjertet, som hun har sammen med sin mand Thomas Finn) er Well Fucked både et kampskrift og en håndfast guide til det moderne parforhold.

Den har fokus på, hvad man bør prioritere i sit liv og sit forhold, og hvordan man dermed undgår, at det hele bliver til en lunken grød.

Hvordan forbliver man velkneppet i sit forhold?

- Man møder op hver dag! Det kræver en indsats at holde liv i polariteten i forholdet. Man gør sig umage, man holder sin krop og sit sind i form, man skal gøre sig umage hele livet for at bevare intimiteten og ilden i forholdet, siger 51-årige Krisztina Maria på syngende jysk i begyndelsen på en ivrig talestrøm, der ikke stopper, før samtalen slutter en times senere.

- Du skal heller ikke forvente, at det er din partner, der skal tænde din ild. Det er dit eget ansvar. Hvis du aldrig åbner en bog, kigger indad og ser ud, så bringer du ikke noget nyt til dig selv og til parforholdet. Så dør ilden ud.

Bruger sig selv

Krisztina er ikke bange for at bruge sig selv og sit forhold, når der skal eksemplificeres:

- Jeg lader ikke bare stå til, jeg træner næsten hver dag, jeg holder mig i form, jeg kommer ned i min krop og får god energi, så jeg er tiltrukket af mig selv. Og når jeg er det, bliver min partner også tiltrukket af mig. Når jeg kommer hjem, gør jeg også noget ud af mig, jeg går ikke med fedtet hår og joggingtøj resten af dagen, siger blondinen, der har været sammen med Thomas i 18 år.

Boost dit forhold med frækt lingeri

- I det hele taget tager jeg mig selv seriøst. Og undersøger, hvad jeg selv tager med til festen, så at sige. Har jeg haft et skænderi, lader jeg ikke bare som ingenting og giver min mand skylden, men undersøger mine egne mønstre og min rolle. Så kan man meget bedre kommunikere fra et dybt og ærligt sted. God kommunikation er nemlig nøglen i forholdet, mener coachen.

Må man nu slet ikke flade ud, når man kommer mast hjem?

- Jojo, men det bliver lynhurtigt en dårlig vane. Det kan den dybe kommunikation mellem voksne mennesker, der har arbejdet med deres mønstre og svagheder, modarbejde. En fortløbende samtale, hvor man er modig, tør fortælle om sine forventninger og drømme, sine savn og behov - og sine sexlyster.

Mod

Mod er i det hele taget et ord, Krisztina Maria ofte bruger, gerne sammen med andre hyppigt anvendte begreber som maskulinitet, polaritet og femininitet.

Bondage for begyndere - prøv Sinfuls kinky box

Det er emner, der også flittigt rundes i Maria og Finns Ild i Hjertet-podcast, der har mellem 5.000 og 12.000 lytninger i hvert afsnit.

- Mænd og kvinder er forskellige, og det er netop den forskel, den polaritet, der gør, at vi tiltrækkes af hinanden. Og jeg mener, at mænd overvejende skal være i deres maskuline energi - og kvinder i deres feminine. Mænd skal turde at tage styring og ansvar, mens kvinder skal have modet til at overgive sig og slippe kontrollen.

Hun mener, at vi lever i en tid, hvor mænd har lært, at de skal være afventende og give kvinden plads til at komme til.

- Og så sidder begge der på daten og fedtspiller om regningen. De er lige, og lige forvirrede og afpolariserede. Men selvfølgelig skal manden bare tage den uden snak!

Herunder er en lille snas fra Ild i Hjertet, hvor Finn og Maira taler om polaritet:

Energier

Hvad mener du egentlig med, at kvinder skal være i deres feminine energi, er det noget med langt hår og stiletter?

- Tja, det kunne det da være, men i sin essens handler det om, at hun skal turde være afventende og sårbar, omsorgsfuld og overgivende. I mine 15 år som coach har jeg været helt nede i maskinrummet med kvinderne, og når jeg har spurgt dem, hvad overgivelse betyder, så ved de det ikke, eller også forbinder de det med svaghed. Men overgivelse er en styrke.

- Og når hun tør overgive sig, tør manden tage kontrollen og træde i karakter - så slår det gnister i forholdet og i sengen. Jeg ved det fra mig selv. Jeg kan godt fylde en del og blive utålmodig, når tingene ikke sker i mit tempo. Men så husker jeg at give plads i tillid til, at det ender, hvor det skal. Det handler om, hvilke roller I beslutter jer for at leve i.

Omvendt nytter det ingenting at bitche på sin mand og nedgøre ham, ifølge coachen:

- Hvis der ikke er respekt, kan han ikke tage dig, som du drømmer om. Er der omvendt gensidig respekt, skal han nok sørge for, at I begge er well fucked.

Læs mere om Well Fucked, der koster 250 kroner, og Krisztina Maria her.

Sponsoreret indhold