Reality20 timer siden

Campisterne knuste over "X Factor"-exit: Men nu går de selv!

Tårerne fik frit løb efter "X Factor"-exittet for Campisterne, men det er altså langt fra slut med musik fra veninderne Marie og Astrid
Campisterne
Med "Campingsangen" til "X Factor"-audition gik Campisterne, som består af Marie og Astrid viralt. Men bootcamp blev endestationen for de to veninder.
 Foto: Lasse Lagoni/TV 2

LÆS OGSÅ: HER VENDER "BACHELORETTE" TILBAGE

"Åååh, vi camper, åååh".

Med den fængende melodi og den humoristiske tekst formåede Campisterne at gå viralt med deres optræden til "X Factor"-audition. Overalt i landet har danskere sunget med på ørehængeren.

Men nu er "X Factor"-eventyret slut for veninderne Marie og Astrid, som lige inden liveshows blev sorteret fra af Oh Land til fordel for Viktor og Elias. Som man kunne se på skærmen, blev Campisterne meget berørte over at være ude af sangshowet.

- Det havde været to meget intense og fokuserede, men også hyggelige, dage, så vi var meget trætte. Det var en meget intens følelse at sidde derinde og få beskeden af Oh Land. Vi blev selvfølgelig skuffede over ikke at komme videre, men vi forstår også godt, hvad hun mener med sin begrundelse, siger Astrid til SE og HØR.

- Ligegyldigt hvilket svar, vi havde fået, var det kommet som et virkelig stort chok for Marie. Det var været ret følelsesladet, og man har brugt meget energi, lagt mange kræfter og gjort sit bedste, uddyber hun.

Musik på vej

Som bekendt er der dog intet, der er så skidt, at det ikke er godt for noget andet. Det gælder især for Campisterne, som i forbindelse med "X Factor" er blevet bestormet med ros på de sociale medier.

Der er sågar også havnet tilbud om karrierehjælp i deres indbakker.

- Vi har været rigtig glade og taknemmelige for den positivitet, glæde og støtte, som folk har vist os og ”Campingsangen”. Det er ret vildt at tro på, at der er så mange, der har hørt og kender den, jubler Astrid.

Indtil nu har hun og Marie været ret så begrænsede i forhold til at kunne udgive deres musik. Danskerne har især hungret efter at få udgivet "Campingsangen".

- Der er har generelt været stor interesse for os, men når man er aktivt med i ”X Factor”, må man ikke udgive musik, forklarer Astrid.

Men det kan I jo nu, er det planen?

- Det er helt klart planen, at vi gerne vil arbejde med musik og udgive ”Campingsangen” og endnu flere sange og møde folk, som gerne vil lave noget med os, svarer hun.

Campisterne arbejder nemlig på at få udgivet landeplagesangen så hurtigt som muligt, så hvis du går og venter på, at den lander på Spotify, er der altså håb forude.

Sponsoreret indhold