Reality13 timer siden

Mathilde Caffey værste mareridt: Fængslet med bandemedlemmer

Med moralske og fysiske tømmermænd blev Mathilde Caffey uden varsel fragtet til Vestre Fængsel, hvor hun sad side om side med bandemedlemmer
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Dagen efter voldsepisoden i 7/11 blev Mathilde Caffey varetægtsfængslet sammen med bandemedlemmer. Se det hele her i videoen!
 Video: SE og HØR

LÆS OGSÅ: SKREV SANGE I CELLEN

Aftenen forinden var det gået helt galt for Mathilde Caffey, som sammen med sin ekskæreste og hans kammerat havde begået vold mod en ekspedient i 7/11. Dagen efter ramte alvoren.

Dagen efter blev den tidligere "X Factor"-stjerne indkaldt til afhøring på Bellahøj politistation, og her stod det hurtigt klart, at hun ikke bare skulle ind til en snak og så hjem og dulme sine moralske og fysiske tømmermænd.

Det fortæller Mathilde i det seneste afsnit af SE og HØRs podcast "Sladderministeriet", hvor hun for første gang taler ud om sin varetægtsfængsling, dom og sit liv omkring episoden, som fandt sted i efteråret 2023.

- Det hele var så surrealistisk. Jeg kan huske, at der kom en betjent ind til mig og sagde, at nu ville jeg blive kørt til Vestre Fængsel, fortæller Caffey i podcasten.

- Jeg kigger på ham og siger ”Hvad for noget Vestre Fængsel? Jeg skal fandme ikke sidde derinde med de bandemedlemmer”, for jeg vidste godt, hvad det var for nogle typer, der sad derinde, uddyber hun.

Mathilde Caffey
Tiden bag tremmer brugte Mathilde blandt andet på at skrive sange.
 Foto: Søren Jul Lamberth

Anken hjalp ikke det store. For kort efter sad Mathilde i en hundekold fangetransport på stort set ingen plads, hvor mænd og kvinder sad blandet.

Der var blandt andre to kvinder med i køretøjet, som åbenbart kendte hinanden. For de råbte og skreg ad hinanden, fortæller Mathilde.

Låst inde

Ved ankomsten til Vestre Fængsel, hvor størstedelen af fangeren sidder varetægtsfængslet for voldsomme forbrydelsen, er alvoren så småt ved at gå op for Mathilde.

- Jeg blev henvist til min celle, og da jeg kommer ind, og han låser døren, indså jeg, at det her ikke var godt. Jeg brød ikke ud i gråd. Det skete først senere, da det begyndte at gå op for mig, hvad der egentlig var sket, fortæller hun.

Der gik dog flere dage, før sangeren virkelig indså, hvor skidt det hele stod til.

I lang tid fik hun ingenting at vide. Vagterne sagde ingenting om sagen, og kontakten til både sin advokat og familie var på et yderst sparsomt niveau.

- Jeg havde vildt svært ved at forholde mig til noget, som er foregået en aften, hvor jeg ikke rigtig kan huske noget. Jeg sad med nogle frustrationer og syntes, at livet var pisse uretfærdigt, men jeg vidste også godt, at der var et eller andet, jeg og vi havde gjort forkert, siden vi var havnet i den her situation, forklarer Mathillde.

Se det hele i videoen øverst i artiklen - og hør "Sladderministeriet" gratis på samtlige podcasttjenester!

Sponsoreret indhold