
Selv på fødegangen er hun stilet: Rihanna fødte klædt i perler og solbrilller

LÆS OGSÅ: Brandvarme Rihanna i frækt lingeri: - Skyd mig!
Måske en ny trend på fødegangen?
I anledning af Kvindernes Internationale Kampdag lørdag har den 37-årige megastjerne Rihanna valgt at dele to helt særlige billeder af sig selv og sønnerne RZA og Riot.
Det er dog ikke nuttetheden ved de to små guldklumper, der umiddelbart fanger opmærksomheden.
Det er i stedet sangerindens valg af tilbehør. Hun er nemlig pyntet med guld, perler og solbriller - men hvorfor får vi nok aldrig svaret på.


"Uden tvivl det sejeste, jeg nogensinde har gjort som kvinde... Mine små mirakler," skriver Rihanna i opslaget og tilføjer:
"Og ja, jeg fødte iført perler og solbriller... Spørg ikke, der skete en hel del."
Det første billede, taget i maj 2022, viser RZA som nyfødt hvilende på sin mors bryst i fødestuen. Den lille dreng ligger trygt ved siden af hendes diamantbesatte perlekæde og et stort guldsmykke.

Det andet billede viser hendes yngste søn, Riot, der blev født i august 2023, hvor RiRi er iført et sæt lyserøde solbriller.
Rihanna deler børnene med rapperen A$AP Rocky, som hun har dannet par med siden 2020.
