
Nynne Larsen og Peter Birch skal snart være forældre, og de er SLET ikke klar: - Det hele sejler
LÆS OGSÅ: Nynne Larsen viser maven frem: Holder gender reveal på Skovridderkroen
- Jeg har det godt! Jeg synes, det er dejligt hårdt.
Man skulle måske tro, at de ord kommer fra den gravide Nynne Larsen, men nej, det er faktisk kæresten, Peter Birch, der i særdeleshed mærker graviditeten.
- Peter synes, det er hårdt, at jeg er gravid, lyder det fra Nynne, der har taget den forhenværende "Paradise"-ulv med under armen til forpremiere på Carla Mickelborgs nye Viaplay-program i Cinemateket i København.
Og Peter Birch indrømmer da også, at han synes, det er hårdt med forklaringen om, at Nynne jo er ramt.

- Nynne har lidt humørsvinginger. Der sker lidt. Så har du ondt i ryggen. Så har du ondt i lænden. Men ellers er du jo sød og dejlig, skat.
Nynne Larsen tager dog det hele med et smil og slår fast, at alt er godt, og at de begge har de godt, inden hun tilføjer:
- Men man bliver nogle gange i tvivl om, hvem der er gravid derhjemme, siger den faktiske gravide Nynne.
- For mig har det været fint. For Peter har det været rigtig hårdt. Jeg har haft lidt ondt i hovedet. Jeg har givet Peter ondt i hovedet.
Når man skal være forældre, så skal der jo som bekendt også forberedes en smule.
Der er dog ikke noget, der tyder på, at parret har planlagt meget endnu.
Den - også i dette tilfælde - ærlige Peter indrømmer nemlig, at der faktisk ikke er styr på noget som helst.
- Vi er overhovedet ikke klar. Vi har ikke styr på en skid. Vi har ikke en gang et børneværelse. Det hele sejler derhjemme, hvis jeg skal være helt ærlig.
Men bare rolig, Nynne har en plan. Den kan du høre meget mere om i interviewet øverst i artiklen.
