Kendte17 timer siden

Skønt billede: Sådan har du ikke set Lars Løkke Rasmussen før

I stedet for jakkesæt og slips iførte udenrigsministeren sig en kimono og senere løbesko under sit ophold i Japan sammen med kong Frederik.
Selvom turen også handlede om alvorlige emner, fik både Lars Løkke og kong Frederik tid til mere afslappende stunder.
Selvom turen også handlede om alvorlige emner, fik både Lars Løkke og kong Frederik tid til mere afslappende stunder.
 Foto: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: Det skal kong Frederik nu

Det må siges at være et usædvanligt syn, som Danmarks udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) nu kan dele af et sjældent privat øjeblik fra sin officielle tur til Japan.

For væk er det klassiske mørke jakkesæt – og i stedet kan man se ministeren iført en traditionel japansk kimono under et afslappende morgenøjeblik.

Selfien er taget på en ryokan – en traditionel japansk kro – nær Hiroshima, hvor ministeren boede under en del af sit ophold.

Og med billedet giver Lars Løkke et sjovt glimt bag kulisserne på en ellers tætpakket diplomatisk rejse.

Godmorgen fra Japan!
Godmorgen fra Japan!
 Privatfoto

Men det var ikke kun afslapning, der var på programmet.

Et andet billede afslører, som han har delt på sin Instagram-konto, viser, at udenrigsministeren også fik presset en svedig løbetur ind.

Der er dømt mørkere jakkesæt, når Lars Løkke Rasmussen og kongen tager på mission for Danmark. I hvert fald det meste af tiden.
Der er dømt mørkere jakkesæt, når Lars Løkke Rasmussen og kongen tager på mission for Danmark. I hvert fald det meste af tiden.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Turen gik omkring tre kilometer rundt om det japanske kejserpalads, inden pligterne igen kaldte, fortæller Lars Løkke Rasmussen til sine mange følgere.

Mens Lars Løkke Rasmussen nu vender snuden hjem til den politiske andedam, er kong Frederik på vej til nye pligter - denne gang på Grønland. Og dronning Mary tager omvendt sydpå for lørdag at være med til begravelsen af pave Frans.

Også kongen kom tæt på den japanske natur - dog her i mere vestligt outfit.
Også kongen kom tæt på den japanske natur - dog her i mere vestligt outfit.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Sponsoreret indhold