Nyheder20. april 2015

Henrik for syg til Margrethes fødselsdag, men frisk nok til Venedig-rejse

Ekspert: Han er fuldt bevidst om, at der vil blive holdt øje med hvor han er i dagene efter dronningens fødselsdag
Af af
Henrik blev på mirakuløs vis frisk nok til at rejse til venedig i weekenden.
Henrik blev på mirakuløs vis frisk nok til at rejse til venedig i weekenden.
 Foto: Dan Mariegaard

Prins Henrik lagde sig tirsdag i sidste uge syg med influenza blot to dage før dronning Margrethes 75 års fødselsdag.

Meldingen fra hoffet lød, at prinsgemalen var for syg til at deltage i diverse festligheder i dagene op til og på selve dronningens store dag.

LÆS OGSÅ: Dronningen må undvære syg Henrik

Det inkluderede afbud til pressemødet på Fredensborg Slot, den store festmiddag på Christiansborg onsdag aften og fejringen af dronningen på fødselsdagen torsdag med hurraråb og folkets hyldest på balkonen på Amalienborg og efterfølgende karettur i København.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/5949803903474fbca6465a984a9787f5.jpg

Dronningen var ked at skulle undvære Henrik. I weekenden var han frisk nok til at tage til Venedig. (Foto: Claus Poulsen)

SE og HØR talte torsdag ved middagstid med kongehusets pressechef, Lene Balleby, om prins Henriks fravær generelt og i særdeleshed i forbindelse med folkets hyldest af dronningen på balkonen på Amalienborg.

- Som vi tidligere har meldt ud, ligger prinsen syg med influenza . Han ligger oppe på Fredensborg Slot. Vi har fortalt, at han er syg, og der er ikke mere at tilføje. Ved du hvad, når man er syg med influenza, så ligger man i sengen og står ikke på en balkon på Amalienborg, sagde Lene Balleby torsdag til SE og HØR.

LÆS OGSÅ: Her er 25 ting du - måske - ikke vidste om dronningen

Men tilsyneladende er prinsgemalen sluppet glædeligt hurtigt af med influenzaen, der afholdt ham fra at deltage i fejringen af sin hustru.

For eb.dk kan mandag berette, at prins Henrik har brugt weekenden i italienske Venedig, hvor han lørdag blev set gå rundt i den romantiske italienske storby.

Lene Balleby bekræfter over for eb.dk, at prins Henrik tog til Venedig i sidste uge.

- Han har det bedre. Da prinsgemalen fik det bedre, besluttede han sig for at rejse sydpå', skriver Lene Balleby, i en sms til Ekstra Bladet.

LÆS OGSÅ: Her er alle dronningens vilde fødselsdagsgaver

Lars Hovbakke Sørensen, der er ekstern lektor, ph.d. ved Københavns Universitet og ekspert i Kongehusets historie, synes, at det er helt usædvanligt, at prins Henrik ikke var med til fejringen af dronningen.

- Hvis han overhovedet kunne deltage, ville der være en stor forventning om, at han var med. Der skal helt klart være en meget vigtig grund til ikke at være med, siger Lars Hovbakke Sørensen til SE og HØR.

- Han er en meget vigtig person i Kongehuset og meget vigtig i forhold til fejringen af Margrethe, fortsætter Lars Hovbakke Sørensen.

Han mener, at prins Henrik er fuldt ud bevidst om sin rolle og betydning for kongehuset.

- Prinsgemalen har mange års erfaring som medlem af det danske kongehus, så han er fuldt bevidst om, at der vil blive holdt øje med hvor han er i dagene efter dronningens fødselsdag, siger Lars Hovbakke Sørensen til SE og HØR..

Sponsoreret indhold