Læs også
Nyheder30. juni 2015
TopGunn får sin egen TV-serie
TV 2 Zulu laver seks afsnit af en såkaldt semi-dokumentar om den unge rapper Topgunn
Af Piet Baunø
Foto: Thomas Laursen
Han er kendt for sine frække gloser og selvsikre stil, men nu bliver rapperen TopGunn, med det borgerlige navn Oliver Gammelgaard, også et kendt ansigt på de danske tv-skærme.
Han skal nemlig medvirke i TV2 Zulus nye komedieserie "TopGunn", som handler om rapperen selv og hans tre venner Tiger, Kongen og Hanned. Det afslører Det Danske Filminstitut tirsdag. Serien kommer til at være i semi-dokumentarisk stil, hvor karaktererne og livet er ægte, men hvor rammerne er fiktive, skriver Det Danske Filminstitut på deres hjemmeside.
Den vil være bygget op om den unge Nørrebro-rappers liv og vil komme omkring temaer som ensomhed og fællesskab i hans generation, og projektet har modtaget 2,1 millioner kroner i støtte fra Public Service Puljen. - Serien rummer et stort originalt potentiale - en skøn blanding af drama, komedie, satire og docusoap, siger direktøren for filmstøtte, Claus Ladegaard i en pressemeddelelse.
Læs også
Topgunn: Ikke for smart til talentprogram
Det er ikke første gang, at Oliver Gammelgaard stifter bekendtskab med de danske tv-seere. Han har tidligere været vært på talentprogrammet "Danmark har talent". Tv-serien "TopGunn" har premiere på TV2 Zulu til efteråret og kommer i seks afsnit.