Kendte13. juli 2015

Her er verdens VILDESTE vandrutsjebane – tør du?

Hvis du elsker et sug i maven, så er det måske en idé at prøve en af verdens vildeste vandrutsjebaner. Den ligger i Brasilien og vil med garanti give dig kriller i mavsen

Insano - verdens vildeste vandrutsjebane

Er du én af dem, der ikke kan få nok af vilde rutsjebaner? Og vil du på samme tid gerne have dyppet fødderne? Ja, så er det med at pakke kufferten og sætte kursen mod Brasilien.

Her ligger én af verdens vildeste vandrutsjebaner nemlig, og den er ikke for tøsedrenge, som du kan se i billederne øverst i denne artikel.

Rutsjebanen Insano (jep, passende navn) ligger i forlystelsesparken Beach Park i Fortaleza, og med sine 41 meter er den én af verdens højeste – og vil uden tvivl give dig kriller i mavsen, når du suser af sted.

Du opnår nemlig en topfart på imponerende 104 kilometer i timen (… så det er med at sikre dig, at dine speedos sidder forsvarligt fast, inden du klasker måsen i rutsjebane-stilling).

https://imgix.seoghoer.dk/vandrustjebane6.jpg

Jep, der er langt ned. Se flere billeder øverst i denne artikel (Foto: YouTube)

Til gengæld kan du glæde dig over, at turen kun tager fire-fem sekunder, så vanviddet er hurtigt overstået. Og hvis du ikke fik nok, kan du jo bare tage endnu en tur. Så kan det også være, at du får nydt udsigten over det atlantiske ocean.

Vanvids-vandrutsjebanen blev bygget helt tilbage i 1989 og har lige siden været flittigt besøgt af frygtløse ’rutsjere’ fra hele verden.

Inden du er ”klar-parat” til en tur, kan vi lige oplyse dig om, at du SKAL suse ned i én bestemt position af hensyn til din egen sikkerhed: Liggende med fødderne først og armene over kors.

Ja… vi kender heller ingen, der har lyst til at lave hovedspring ned af Insano.

Se billeder af rutsjebanen øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold