Uhyggeligt! Er der et SPØGELSE, der kommer gående?
Ejeren af vinbaren Dreamwater Lounge i England har efter alt at dømme lyst til at åbne en ekstra flaske vin til sig selv. Eller måske han mest af alt har lyst til at løbe skrigende bort?
I hvert fald har ejeren tilkaldt paranormale efterforskere, efter at omridset af et ”spøgelse” pludseligt viste sig på vinbarens overvågningskamera.
Vinbaren Dreamwater Lounge, der ligger i Warrington i England, har opsat flere overvågningskameraer for at holde tyveknægte væk. Men det var altså noget ganske andet – og langt mere uhyggeligt – der blev foreviget af overvågningskameraet. Først er det, som om at kameraet begynder at ryste. Herefter anes en ’menneskelignende’ figur kunne gående henad gangen.
Uhyggeligt! Er der spøgelser på disse snapchat-billeder?
Ejeren Simon Ellison, der kommer fra Manchester, men nu bor i Danmark, fortæller til Manchester Evening News, at ”det da er skræmmende”, men at han på samme tid mener, at der er blevet redigeret i klippet fra overvågningskameraet.
Premiere: Så skal der jages spøgelser
Jane Aamund har set spøgelser
- Der er noget, som kommer gående langs rebbene, men noget af det er tydeligvis blevet ændret, siger Simon Ellison til Manchester Evening News.
Nu er det så op til de paranormale efterforskere at finde ud af, om der er noget unaturligt i Dreamwater Lounge.
Hvad mener du? Se videoen og bedøm selv: