Live-TV: Drama under Pride-parade: Gustav bortviste Sy Lee
En gang var de uadskillelige! - realitystjernerne Gustav Salinas og Sy Lee.
Men det er i den grad fortid.
Tidligere i år, meldte Gustav ud, at han var færdig med Sy Lee.
Sy Lee har ikke villet sige, hvad årsagen til deres brud var, og heller ikke Gustav har været særlig meddelsom på den konto.
Men så for få minutter siden mødtes de to på Reality Awards-vognen ved Copenhagen Pride, hvorfra SE og HØR sender live.
Gustav er vært på vognen og blev meget oprørt over at se Sy Lee, som dukkede uanmeldt op.
- Du er ikke velkommen her, du skal ikke ødelægge min dag, sagde Gustav til Sy Lee.
Sy Lee: Gustav er paranoid
Derefter bad Gustav i kontante vendinger den grådkvalte Sy Lee om at forlade vognen.
- Jeg har brugt to måneder på at arrangere det her, og jeg har prøvet at række ud mod Sy, men han har ikke besvaret mine henvendelser. Jeg har givet den mand så meget, og han udnytter det for at få opmærksomhed. Nu skal han til at lave et nyt TV-program, og så dukker han op her for at få opmærksomhed, men han tager kun og giver ikke igen. Jeg har hjulpet ham med så meget, men det er slut. Jeg tvivler på, at vi nogensinde bliver venner igen, siger Gustav.
Sy Lee måtte derpå slukøret forlade vognen.
- Jeg havde håbet, at vi kunne bryde isen imellem os, men sådan skulle det ikke være, siger Sy Lee til SE og HØR.