Hollywood3. december 2015

Taylor Swift får Oprah til at græde

Oprah er helt ærlig i et nyt interview, hvor hun taler om Taylor Swift
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/taylor-swift-faar-oprah-til-at-graede.jpg
 Foto: All Over

Indrømmet: Vi har set det et par gange før, når hun har gæster i sit talkshow "The Oprah Winfrey Show", men denne gang er det en lidt anderledes ting, der får Oprahs tårer til at trille.

I et nyt interview afslører stjernen nemlig, at Taylor Swift får hende til at græde - men heldigvis er det positivt. Oprah Winfrey er nemlig rørt over, hvor god en rollemodel, hun synes, Tay er, fordi hun er så god til at håndtere berømmelsen.

- Jeg har aldrig set nogen kvinde bære sig selv på den måde, hun gør. Jeg får tårer i øjnene af den måde, hun bærer sig selv, fortæller Oprah Winfrey ifølge Gossip Cop til australske Herald Sun.

Talkshowværten er imponeret over den måde, Taylor Swift "tackler hele berømmelsesrejsen og hvad det vil sige at være i rampelyset" i så ung en alder, forklarer hun.

I øjeblikket befinder både Oprah Winfrey og Taylor Swift sig i Australien. Oprah turnerer rundt med sit show "An Evening With Oprah", og Taylor Swift er nået downunder på sin verdensturné "1989".

Følg med på Facebook for at få mere nyt om stjernerne:

https://imgix.seoghoer.dk/fb_hllwd_116.png

Sponsoreret indhold