”Luksusfælden” i chok: Skylder 700.000 – bruger 33.000 på byture
Tirsdag aften er ”Luksusfældens” to eksperter taget til Frederiksberg for at hjælpe sælgeren Jan. Han er fyldt 41 år, men lever som en teenager.
Hans gæld vokser og vokser, og imens har Jan travlt med alt andet end at få styr på sin økonomi.
Jan har nemlig det sidste år brugt svimlende 33.000 kroner på druk og byture – men nu lader det til, at festen må og skal stoppe. Jan skylder nemlig 700.000 kroner – og selv hvis Jan begyndte at afdrage på sine lån, vil han først være gældfri, når han er fyldt 73 år.
Grandprix-sanger i Luksusfælden – men kan eksperterne hjælpe?
- Jeg har aldrig set noget lignende. Det er 3.000 kroner om måneden, der bare er fiset af til byture, siger en chokeret Mette Reissmann, da hun fortæller Jan, at han har brugt 33.000 kroner på at feste på barer og diskoteker rundt om i København.
Sælgeren Jan bliver da også noget overrasket over det høje beløb og indser, at han er havnet i en ond cirkel, hvor han går i byen for at drukne sorgerne over sin skrantende økonomi.
Byturene har udhulet Jans budget – men det har blot fået ham til at gå endnu mere i byen… og brugt endnu flere penge – blandt andet 7.000 kroner på taxature.
Så du Dennis og Pernille i ”Luksusfælden”? Sådan går det dem i dag
Vred Pernille til "Luksusfældens" ekspert: - FUCK DIG!
Til sammenligning har Jan ikke kunnet finde penge til at betale for hverken ulykkesforsikring, indboforsikring eller akasse – og så betaler han heller ikke børnebidrag for sine to børn, der bor i henholdsvis Norge og Jylland.
Med andre ord er de to eksperter – Mette Reissmann og Carsten Linnemann – ikke i tvivl om, at der skal noget af en livsændring til, hvis Jan skal gøre sig forhåbninger om at få styr på sin økonomi.
Se et klip fra aftenens program her. Og se, om det lykkes eksperterne at hjælpe Jan, i aften kl. 20.00 på TV3.