Nyheder29. maj 2016

Mascha Vang har overtaget drømmehuset

Blogger og iværksætter Mascha Vang har endelig fået sit drømmehus, men overtagelsen giver også sved på panden.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20160301_wen_-_fetter_49.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Det er en jublende lykkelig Mascha Vang, som netop har overtaget nøglerne til sit 'drømmehus', men overtagelsen giver også anledning til sved på panden, fordi der er tusinde ting, der endnu mangler at blive gjort.

Det skriver den blonde værksætter, som fredag var ude at besøge sit nye hjem, på sin blog.

- Men imens jeg gik der og snusede rundt, fandt jeg jo på alt muligt, der skal fikses. Hold nu op! Ikke at det ikke er fint, som det er, men det kan jo blive bedre. Det kommer til at koste en formue, før jeg er færdig, og jeg trøster mig da med, at Hollie er vild med havregryn, skriver Mascha Vang, som også kalder overtagelsen af sit nye hus for spændende men også 'virkelig uoverskuelig'.

Der er tale om et hus på 150 kvadratmeter i Dragør på Amager, og på sin blog har Mascha Vang tidligere fortalt, hvordan hun fik tårer i øjnene, da hun første gang så huset, fordi, hun syntes, det var helt perfekt.

Mascha Vang skal flytte ind i huset sammen med sin datter, Hollie Nolia, som hun har fra et tidligere forhold med racerkøreren Nicolas Kiesa.

For nylig blev den danske blogger kåret til "Nordic Blogger of the year" ved en prisuddeling i den finske hovedstad, Helsinki.

Se Mascha Vangs blogindlæg her.

/ritzau/FOKUS

Sponsoreret indhold