Nyheder10. juni 2016

Fodboldfesten starter – i terrorens skygge

I aften spilles åbningskampen ved fodbold-EM i terrorens skygge
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/terror-fodbold-frankrig.jpg
 Foto: AOP

I dag er en stor dag for alle fodboldfans. Europamesterskaberne i Frankrig skydes i gang med åbningskampen mellem værtslandet og Rumænien i hovedstaden Paris. Den glade begivenhed er dog præget af noget alt andet end hyggeligt: frygten for terror.

For at imødekomme risikoen er der ifølge det franske udenrigsministerium næsten 90.000 mennesker, der skal stå for sikkerheden omkring stadions og i byerne. Især de såkaldte fanzoner, hvor op til 120.000 fodboldfans er samlet til storskærmsarrangementer.

Truslen ser desværre ud til at være reel. Tidligere på ugen anholdte den ukrainske sikkerhedstjeneste en mand med massevis af våben og sprængstoffer, der skulle bruges ved angreb under slutrunden.

Den franske regering har lanceret appen SAIP, som via telefonens gps kan advare om potentiel risiko for terror lige der, hvor telefonens ejer befinder sig.

Hvad angår det sportslige har Danmark som bekendt ikke kvalificeret sig. Det har til gengæld vores broderfolk på vulkanøen Island – for første gang nogensinde.

Sponsoreret indhold