Sådan! 'Årgang 0'-Rachel scorer topkarakter i gymnasiet
Det er ingen hemmelighed, at Rachel fra ’Årgang 0’ kan lide at gå i skole. Og hendes begejstring for bøgerne kan da også ses på teenagerens karakterer.
Rachel har således lige scoret toppoint – karakteren 12 – i spansk i 1.g. på gymnasiet i Sønderborg. Og Rachel har dermed fået det bedste udgangspunkt forud for sin rejse til Argentina.
- Jeg har let ved spansk, for jeg har en del spansktalende venner. Nu føler jeg mig klar til at rejse til Argentina, hvor jeg skal være på udveksling i et år, fortæller Rachel til BILLED-BLADET.
’Årgang 0’-Stephanie udskyder gymnasiedrømme
Rachel forlader til sommer hjemmet i Aabenraa til fordel for Argentina, hvor hun skal bo og blive endnu bedre til det spanske sprog.
– Fra august skal jeg af sted. Jeg skal bare lige have de sidste ting på plads. Jeg har altid gerne villet et år til udlandet. Og jeg har altid gerne villet til Sydamerika for at lære spansk, men jeg ville ikke det samme som min bror, der var i Brasilien, har den 15-årige pige tidligere forklaret til SE og HØR.
– Argentina er et spændende land, og jeg vil gerne møde en ny kultur. Mine forældre støtter mig og bakker også op om min beslutning, fortalte Rachel til SE og HØR tilbage i januar.
Rachel er dog allerede blevet lidt af et sprogøre – for ikke nok med at hun er god til spansk, så er hun også ret så sikker, når det kommer til de engelske gloser.
Rachel går på en international linje, også kaldet International Baccalaureate, hvilket betyder, at alle fag foregår på engelsk.
Se billeder af Rachel fra ’Årgang 0’ herunder: