Nyheder10. maj 2016

’Årgang 0’-Stephanie udskyder gymnasiedrømme

Stephanie fra ’Årgang 0’ skulle efter planen begynde i gymnasiet efter sommerferien. Men den unge teenager har valgt at udskyde det et år, fordi hun med egne ord ”ikke lige har gjort det bedste i skolen”
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-31603.jpg
 Foto: Claus Poulsen

Det var egentlig planen, at Stephanie fra ’Årgang 0’ ville begynde i gymnasiet efter sommerferien. Men den unge teenager fra Slagelse har valgt at udskyde planen endnu et år.

Og det er der en særlig grund til, fortæller Stephanie, der lige nu går i 9. klasse, til Realityportalen.dk.

- Det var egentlig meningen, at jeg ville i gymnasiet efter sommerferien, men min far og jeg har snakket om, at det nok er den bedste idé, at jeg tager 10. klasse med, siger Stephanie til Realityportalen.dk og tilføjer:

– Jeg har været lidt bagud og har ikke lige gjort det bedste i skolen, og det ved jeg også godt selv. Vi tænkte, at jeg med 10. klasse lige kan have det sidste år med og få genopfrisket tingene, siger Stephanie.

Stephanie har tidligere fortalt SE og HØR, at planen efter gymnasiet er at begynde på en uddannelse inden for mediebranchen. Hun drømmer nemlig om at komme ind på tilrettelæggeruddannelsen.

Se billeder af Stephanie og hendes famillie i galleriet herunder:

Stephanie fra "Årgang 0"

https://imgix.seoghoer.dk/mit_se_og_hoer_71.png

Sponsoreret indhold