Nyheder18. marts 2016

Personale fandt spor af sprængstof: ”Årgang 0”-mor stoppet i lufthavn

”Årgang 0”-moderen Christina blev noget overrasket, da hun fredag morgen blev stoppet af sikkerhedspersonalet i Københavns Lufthavn, fordi der blev fundet spor af sprængstoffer på hende
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/christina_aargang_0.jpg
 (Foto: TV 2)

Det er sjældent det mest begivenhedsrige at gå gennem sikkerhedskontrollen i lufthavne.

Man håber bare, at det hurtigt er vel overstået, så man kan komme videre på sin rejse.

Fredag morgen blev turen gennem sikkerhedskontrollen dog alt andet end kedelig for ”Årgang 0”-moderen Christina, der var på vej til Oslo for at arbejde.

Christina blev udtaget til en stikprøvekontrol – og meldingen fra sikkerhedspersonalet, der undersøgte ”Årgang 0”-moderen og hendes ting, var meget overraskende.

De fandt nemlig spor af sprængstof i hendes ting, og derfor blev Christina både kropsvisiteret og gennemlyst – ligesom hendes ting og sko blev undersøgt. Sikkerhedsvagterne fandt dog intet mistænkeligt på hende – og selv tænker ”Årgang 0”-moderen, at sikkerhedskontrollens sensorer måske reagerede på grund af hendes arbejde.

Det fortæller Christina til Realityportalen.dk:

– Det ender med, at det nok er fordi, jeg har med medicin at gøre i mit arbejde. Jeg har med Antiepileptika at gøre med i det daglige. Men selvom man bruger handsker, så sætter det sig åbenbart i huden. Hvis det er derfra. Det kan man jo ikke vide, fortæller Christina til Realityportalen.dk.

Christina, der er mor til blandt andre Stephanie, arbejder som sygeplejerske i Norge hen over påsken. Imens er hendes børn hos deres respektive fædre.

Sponsoreret indhold