
Dan Jørgensens kæreste med i "Vild med dans"

Skuespilleren Laura Bach, der primært er kendt for at være kæreste med socialdemokraten Dan Jørgensen, skal være med i årets udgave af "Vild med dans".
Det skriver BILLED-BLADET.
- Jeg glæder mig og tror, at det bliver sjovt, siger 37-årige Laura Bach til BILLED-BLADET.
Laura Bach var med i TV-serien "Den som dræber" i 2011. Siden har der dog ikke været de helt store roller til skuespilleren.
Det var i januar i år, at det kom frem, at Dan Jørgensen og Laura Bach var romantisk involveret med hinanden.
- Det er fantastisk dejligt at være forelskede. Vi mødte hinanden gennem en fælles bekendt, sagde parret dengang til SE og HØR.
Laura Bach er den tredje i rækken af kendte danskere, der melder sig klar til årets "Vild med dans".
Tidligere er både Julie Berthelsen og Thomas Buttenschøn blevet bekræftet som deltagere i årets danseprogram.


Julie klar til "Vild med dans"
Måske Laura Bach kommer ud for et af de trussekiks, som mange andre kendte danskere også har været ude for?