Kendte11. juli 2016

Se klippet: Ups – her viser ”The Voice”-finalist brystvorte på direkte TV

En australsk finalist havde et mindre outfit-uheld under lørdagens direkte finaleshow i ”The Voice”. I hvert fald endte hun med at vise brystvorte til de tusindvis af australske seere – se klippet lige her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/the_voice.jpg
 (Foto: YouTube)

De australske seere, der fulgte med i den nervepirrende finale af talentprogrammet ”The Voice”, fik set og hørt andet end bare skønsang og nervøse deltagere.

Der blev således vist (lidt for meget) hud under finalen, der blev sendt på australsk TV søndag aften på Channel 9.

En af de fire tilbageværende finalister – sangerinden Tash Lockhart – havde således et mindre outfit-uheld, da hun pludselig viste brystvorte under showet.

Den unge sangerinde fra Queensland havde netop sunget sin version af Crowded House-klassikeren ”Don’t Dream it’s Over”, da hun under et efterfølgende interview med hendes coach Ronan Keating og ”The Voice”-værtinde Sonia Kruger kom til at vise lidt for meget hud. Hendes gule kjole røg således ned… og vupti… så var der udsigt til en lille brunkage.

Heldigvis er Tash Lockhart ikke sådan én, der lader sig slå ud af lidt bar hud. Faktisk er hun nærmest glad for, at det skete på direkte TV. Det har nemlig haft en ganske positiv effekt, fortæller Tash Lockhart til det australske medie News.

- Det var et uheld, sådan noget sker. Jeg synes, det er sjovt. Jeg har fået 12.000 flere Instagram-følgere siden det brystvorte-ups, fortæller sangerinden ifølge det australske medie.

Selv om Tash Lockhart løb med det meste af opmærksomheden søndag aften, kunne hendes smukke sangstemme (og brystvorte) ikke sikre hende sejren. Det gik i stedet til arkitekten Alfie Arcuri.

Du kan se klippet med Tash Lockharts løbske brystvorte i videoen herunder:

https://imgix.seoghoer.dk/mitsh-banner_19.png

Sponsoreret indhold