Kandis-Johnny sætter hyblen til salg for millionbeløb
I flere år har hjemmet ligget på Bogfinkevej 12 i Hurup i Thy.
Men nu skal Kandis-forsanger Johnny Hansen og kæresten Gitte på udkig efter et nyt hjem.
Parret har nemlig valgt at sætte deres 266 kvadratmeter store liebhavervilla til salg.
Prisen er sat til lige under tre millioner, 2.995.000.
Prisen gør dermed boligen til den dyreste udbudte bolig i området lige nu ifølge bolighjemmesiden Boliga.dk.
Interesserede købere kan glæde sig over en ”liebhavervilla beliggende med fri udsigt til åben mark”:
Kandis-Johnny jubler over datteren
Kandis-Johnnys datter kendt skyldig
- Flot bryggers fra 2007 med mange skabe. Lækkert tidløst Multiformkøkken med alt i hvidevarer, muret halvvæg mod stort allrum med spiseplads og hhv klinke og mahognigulv. Fra allrum er der nedgang til forsænket opholdsstue med fast muret bar, skibsplankegulv med gummifuge og store vinduespartier med flot udsigt over markerne, står der i opslaget.
- Alt fremtræder særdeles velholdt ude som inde. En villa i særklasse der skal opleves!
Om salget fortæller Johnny Hansen til BILLED-BLADET:
- Plads har vi nok af, men vi kunne godt tænke os at finde noget, der fra starten er vores sammen, fortæller Johnny Hansen til BILLED-BLADET