"Luksusfælden": Linda bruger penge som et femårigt barn
Som altid kommer der hårde sandheder frem, når eksperterne i "Luksusfælden" gennemgår det budget, deltagerne indtil nu har haft.
Det gælder naturligvis også for 36-årige Linda, der efter at have fået gældssanering for otte år siden igen står med en uoverskuelig gæld. Det kan man se i aftenens afsnit af "Luksusfælden".
Linda Jensen, der får førtidspension, bor til leje i Gudme på Fyn med sine to sønner.
Eksperterne Jan Swyrtz og Carsten Linnemann mener, at Linda fokuserer mere på at tilfredsstille sine behov end at holde styr på økonomien - som et femårigt barn vil gøre det.
Luksusfælden: Gælden smadrer Julias helbred
Det får den 36-årige mor til at gå sin vej og efterlade eksperterne og kæresten Kenneth tilbage med budgettavlen.
Efter lidt tid drister Carsten Linnemann sig til at opsøge Linda, der har gemt sig på toilettet, for at få hende tilbage og fuldføre budgettet.
Det er ikke noget, Linda umiddelbart har lyst til.
Du kan se klippet her:
Julia fra ”Luksusfælden”: Sådan går det med budgettet i dag
I programmet lægger værterne blandt andet vægt på, at Linda nægter at bo sammen med kæresten Kenneth i hans hus, hvor hun ellers kan spare penge på husleje. Og at hun har flyttet fire gange på 18 måneder. Desuden har hun haft to heste, hvor hun har valgt kun at få penge for den ene, til trods for, at hun kunne have fået penge for dem begge.
Du kan se det nye afnit af "Luksusfælden" tirsdag den 30. august klokken 20 på TV3.