Nyheder17. september 2011

Refn flytter til Thailand

Den danske stjerneinstruktør forlader efterårskulden og rykker til Asien
Nicolas Winding Refn hiver sin skuespillerkone med til Asien
Nicolas Winding Refn hiver sin skuespillerkone med til Asien
 Foto: All Over

Den danske instruktør Nicolas Winding Refn er efterhånden opnået en høj status i Hollywood, og når man når dertil, risikerer man også at skulle lave store filmprojekter rundt omkring i verden.

Det mærker han igen nu, hvor han er tvunget til at flytte et halvt år til Thailand i forbindelse med optagelserne til filmen Only God Forgives med Ryan Gosling og Kristin Scott Thomas. Men denne gang flytter familien med.

Under optagelserne af filmen Drive efterlod den 40-årige instruktør sin familie i Danmark, mens han selv boede 10 måneder i USA. Det tog hårdt på både dem og ham, så derfor flytter hustru, Liv Corfixen, og døtrene Lola, 8, og Lizzielou, 2, med ham øst på.

- Vi flytter med til Bangkok i seks måneder, hvor Lola skal gå i en international skole. Først var jeg lidt nervøs for det, men nu glæder vi os. Så undgår vi jo også den danske vinter, siger Liv Corfixen til Billed Bladet.


Læs også: Refn om Gosling: Det er ligesom at bolle!


Sponsoreret indhold