Australierne vil have Steve Irwin på pengesedlerne
Steve Irwin, der blev kendt som ”krokodillejægeren” i programmerne om dyrene og naturen i Australien, døde i 2006, da han blev dræbt af en rokke, da den ramte ham i hjertet.
Men australierne har slet ikke glemt deres store nationalhelt, og nu er der en gruppe, som gør alt, de kan, for at få Steve Irwins ansigt på pengesedler i landet ”down under” for at hylde ham.
Mere end 27.000 mennesker har allerede skrevet under på underskriftsindsamlingen, der skal gøre det til virkelighed, at man kan betale med Steve Irwin.
- Det er på tide, at vi hylder den allerstørste australske fyr gennem tiden, Steve Irwin. Lad os lave en ændring i vores lands historie. Nu er der gået ti år uden det australske ikon, og selv om han har fået anerkendelse på mange måder, så er jeg sikker på, at man vil støtte ideen om at gå et skridt videre. Listen med alle Steve Irwins gode bedrifter i vores verden er lang, og lad os vise verden, hvor meget vi sætter pris på en ”ægte blå australier” ved at få Steve Irwin på vores lands valuta. Alles støtte kan få det til at ske, lyder opfordringen til underskriftsindsamlingen, som er blevet startet af Kyle Ryan.
Wow: Se Steve Irwins datter i dag
Her er Steve Irwins rørende takke-brev fra graven
Der er også lagt et forslag op til, hvordan sedlen kunne se ud:
Se flere billeder af Steve Irwin her: