Nyheder12. oktober 2016

Basim får platin for sommerhit

Basim har netop fået platin for et dansk sommerhit, der er blevet streamet intet mindre end 9 millioner gange.
https://imgix.seoghoer.dk/basim_blev_nummer_fire_ved_x_factor_i_2008.jpg
 Foto: All Over Press

Er din ven på Vesterbro, Nørrebro eller Østerbro? Eller hvad med Amager Bro eller Holstebro? Det har folk overvejet intet mindre end 9 mio. gange i løbet af sommeren, da sangen "Hvor er du bro?" har været en musikalsk landeplage. Kunstneren bag benævnes som Bro, men på producerbænken sidder blandet andet Cutfather - og Basim.

Derfor har Basim fået platin grundet den intense streaming af ørehængeren, der blandt andet er blevet fortolket af komikeren Dan Andersen. Han gav sin sang navnet "Jeg er lige her bro", og videoen er blevet set over 300.000 gange på Youtube.

Basim har netop lagt et billede op af den flotte pris, der er udgivet her i oktober. Foruden succesen med sommerhittet, har Basim også skrevet sange, der har fået fine placeringer i Asien. Blandt andet havde han to sange på bandets Generations album "Speedster", der tilbage i marts lå på en førsteplads i den japanske hitliste.

I 2014 sang Basim for Danmark i Eurovision Song Contest med sangen "Cliché love song", der ligeledes var en gedign ørehænger. Basim løb med en niendeplads i den internationale sangkonkurrence.

Sponsoreret indhold