
Morsom "Vild med dans"-video: Skjorte eller T-shirt?

Vil du helst tage en dansetræning i skjorte eller bomulds T-shirt?
Selv om alle herrerne i "Vild med dans" træner i sorte laksko, så kan overdelen altså være vidt forskellig.
Det beviste den professionelle danser Thomas Evers og skuespilleren Mathias Käki i går til aftens træning i det landskendte dansestudie.
Thomas Evers valgte nemlig at troppe op i noget af sit stive pus i form af skjorte og slips. Og tøjet er meget naturligt valg for den 38-årige danser.
- Da vi var helt små, forlangte instruktørerne, at de simpelthen ikke ville undervise, hvis man ikke havde skjorte og slips på, når man dansede standarddanse, lyder det fra Thomas Evers.

Men skjortemunderingen har også sine foredele, mener danseren.
- Det lægger det sig meget op ad kjolesættet med den tilstrammende fornemmelse, og så er det ikke så komfortabelt.
Nydanseren Mathias Käki har dog valgt at iføre sig i en helt anden beklædning. Nemlig en hvid bomulds T-shirt.
- Jeg har kun ét slips, og det har jeg ikke lyst til at svede sådan til, klukker den 22-årige skuespillerknægt.
De to dansedrenge skal også vise hver deres type dans i aften.
Mathias og Mille Funk skal således slynge benene til en hurtig quickstep, mens Thomas og Kirsten Siggaard elegant skal svæve rundt til en slow fox.