Nyheder20. oktober 2016

Skønne Pernille Blume: Derfor faldt jeg for René

Efter fire års sværmeri lykkedes det endelig kajakroeren René Holten Poulsen at få svømmedarlingen Pernille Blume på krogen.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/blume.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Som om en gylden havfrue svømmede Pernille Blume sig denne sommer direkte ind i hjerterne på hele nationen.

Og med det charmerende smil og umiddelbare væsen er det ikke svært at forstå, hvorfor kajakroeren René Holten faldt pladask for den 22-årige svømmepige.

Efter fire års flirteri er de to OL-atleter endeligt et par. Da SE og HØR mødte de to sportsstjerner til reception på Christiansborg Slot så de da også smaskforelskede ud, og på spørgsmålet om, hvad Pernille Blume faldt for ved kajakbøffen, svarede hun med et smil:

– Behøver jeg overhovedet at fortælle det?

Efterfølgende kiggede hun beundrende på René Holtens fysiske fremtoning.

– Jamen hans personlighed og ham som person og den måde, han er på over for mig, sagde Pernille Blume.

Medaljeslugeren har heller aldrig lagt skjul på, at Renés støtte under OL hjalp hende til OL-guldet.

Læs hele det store interview med Pernille Blume og René Holten Poulsen i denne uges SE og HØR.

Galleri med Pernille Blume og René Holten

Sponsoreret indhold