Se billedet: Vovet Wozniacki viser sit nye look frem
Normalt spiller Caroline Wozniacki tennis med håret sat op i en fletning, så håret ikke flagrer rundt, når hun kæmper for at smashe sine modstandere af banen.
Men nu har den danske tennisdarling ændret sit signaturlook. Hun flasher sin nye frisure på Instagram.
- Pandehår, skriver den tidligere verdensetter kortfattet til fotoet, hvor hun kækt rækker tunge af fotografen.
Tidligere har Wozniacki fortalt, at den frygtede fashionista Anna Wintour, der er chefredaktør for det højtprofilerede modemagasin Vogue, engang har dikteret hendes frisure.
Det skete efter et ketsjerkiks, hvor Wozniackis blonde lokker satte sig fast under en returbold mod Aliaksandra Sasnovich ved US Open i august 2014.
- Jeg elsker min nye klipning. Tusind tak, Anna Wintour, for at fortælle mig at jeg virkelig havde brug for en ny frisure og for at sætte frisøraftalen, skrev Wozniacki efterfølgende på Instagram.
Nu går der et stykke tid, før Wozniacki bliver nødt til at sætte de viltre lokker op igen.
Galleri: Wozniackis vilde forvandling
Wozniacki skriver brev til sig selv: Husk fars gode råd
Den 26-årige odenseaner, der i øjeblikket er nummer 16 i verden, har netop meldt afbud til årets sidste store WTA-turnering, WTA Elite Trophy, der spilles i den kinesiske by Zhuhai, på grund af en skade i højre fod.
Turneringen er ellers sæsonafslutningen for de af verdensranglistens bedst placerede spillere, der ikke spiller sæsonfinale i Singapore.
Under WTA klippede tennisspilleren Svetlana Kuznetsova i øvrigt en ordentlig luns af sit hår af, der havde forstyrret hende under opgøret mod Agnieszka Radwanska, i pausen mellem andet og tredje sæt mandag.
Wozniackis næste turnering er den prestigefyldte Australian Open, der spilles "Down Under" fra 16. januar.
Se Wozniackis nye frisure her:
Og herunder kan du se endnu flere billeder af Caroline Wozniacki:
Caroline Wozniacki (billeder af hende)
/ritzau/FOKUS