Nyheder29. oktober 2016

Sådan kommer Mads Mikkelsen i superform

Det er hårdt arbejde at være skurk på film
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mads_3.jpg
 Foto: All Over Press)
Mads Mikkelsen har gennem de seneste år spillet både helt og skurk i store internationale film- og serieproduktioner. Senest spiller han skurk i superheltefilmen om Marvel-figuren 'Doctor Strange'.
Mads Mikkelsen spiller rollen som den onde 'Kaecilius'. Filmen havde verdenspremiere i USA den 20. oktober, og fredag ramte den danske biografer.
Helten, Doctor Strange, spilles af Benedict Cumberbatch, og det er hele verdens skæbne, der afhænger af udfaldet af kampen mellem Kaecilius og Doctor Strange.
Der er masser af slåskamp-scener i filmen, og det var med til at tænde Mads Mikkelsen yderligere på rollen, fortalte han torsdag ved gallapremieren på filmen i Danmark.
Han fylder 51 år den 22. november, og når man skal spille skurk i så fysisk krævende en rolle, så gælder det om at være i topform. - Selv om jeg altid er i god form og er gammel gymnast, så skulle jeg altså lige i træningslejr. Det kom stille og roligt, men det var hårdt, siger Mads Mikkelsen til BT. Han synes, det er kedeligt bare at gå i et fitnesscenter og søger altid et konkurrenceelement i de sportsgrene, han kaster sig ud i. - Det svinger lidt, hvilke sportsgrene jeg dyrker. Jeg har kørt meget racercykel, spillet håndbold og fodbold. I øjeblikket spiller jeg helt vildt meget tennis og har også gået til lidt boksning. Det skal være ting, jeg synes er sjov, og så skal der helst være en bold eller et konkurrencemoment, siger Mads Mikkelsen til BT. De krævende optagelser til 'Doctor Strange' varede fire uger med arbejdsdage på ti timer. Om lidt over en måned rammer endnu en international storfilm med Mads Mikkelsen de danske biografer. Det sker i december, når der er premiere på Star Wars-filmen, 'Rogue One'. Se galleri med Mads Mikkelsens mange roller:

Mads Mikkelsens mange roller

Sponsoreret indhold