Luksusfælden1. november 2016

"Luksusfælden": Vores playstation er fredet

Inden "Luksusfælden"s eksperter dukker op hos Bianca og Ken i Stoholm, havde parret aftalt, at de ikke ville gå af med Kens playstation. Der kommer dog en kurre på tråden, da han selv vælger at sælge den
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bianca_og_ken_stoholm_2.jpg
 Foto: TV3

Ken, 23, og Bianca, 23, har et vidt forskelligt forhold til økonomi. Bianca styrer det hele, og hun lader sågar ikke Ken tømme postkassen, fordi at han bare lægger regningerne væk. Ken indrømmer selv, at han er for god til at bruge penge uden at overveje konsekvenserne.

Da Ken arvede 60.000 kroner, klattede han pengene væk. Pengene kunne i stedet været gået til, at hans gæld blev betalt af, og den unge studerende havde været gældfri i løbet af to måneder, fortæller eksperterne Louise Frost og Kenneth Hansen. I stedet står Ken alene med en gæld på 142.000 kroner.

Ken og Bianca, der har været kærester i otte måneder, vil gerne flytte fra deres dyre lejlighed i Stoholm nær Skive og ned til Sønderjylland, hvor deres familie bor. De har allerede skaffet en lejlighed, men de mangler hjælp til at få skrabet penge sammen til indskuddet til den nye lejlighed.

En opgave, der kræver, at de skærer ned for deres forbrug, og at de sælger en stor del af deres ejendele. Her vælger Ken selv at lægge sin playstation i puljen til stor irritation for Bianca. Parret havde nemlig aftalt, at Kens fjernsynet og playstation var fredet i forhandlingerne, fordi det var det eneste, som han havde bragt med ind i forholdet af ejendele.

Det leder til et skænderi mellem de to unge Sosu-studerende, efter at eksperterne har forladt dem. Ken forsøger dog at rede trådene ud, selvom han godt ved, at han har jokket i spinaten.

Se klippet her:

I aftenens afsnit kæmper eksperterne Louise Frost og Kenneth Hansen med at få Ken til at indse, at han må tage ansvar for sin del af gælden og økonomien i det hele taget. Samtidig vil de have Bianca til at slippe tøjlerne og lade Ken styre.

Se med i aftenens afsnit af "Luksusfælden", der kommer kl. 20 på TV3.

Sponsoreret indhold