Frede og Marys første kys: Her begyndte det royale eventyr
Kronprins Frederik: Svært at smide smøgerne
Det royale eventyr begyndte på baren Slipp Inn i Sydney 16. september 2000.
Her render kronprinsen, som er i den australske by i forbindelse med OL, ind i den mørkhårede Mary Donaldson ved et rent tilfælde - og det var kærlighed ved første blik mellem de to, har kronprinsen siden fortalt.
I maj 2002 bliver det første billede af det forelskede par taget, da Frede og Mary ankommer til Amalienborg efter et par dage i Aarhus.
Samme år i juli går Mary og Frede for første gang hånd i hånd sammen til et offentligt arrangement, nemlig til Caroline og Peter Heerings barnedåb på Sydsjælland.
Forlovelsen
13. januar 2003 omtaler kronprinsen for første gang Mary som 'min kæreste'. Det sker til et pressemøde i byen Hobart, hovedstad i Tasmanien.
Seks dage senere serverer kronprinsen et ordentligt smækkys til sin kæreste på en kaj i Tasmanien – og hele det danske og tasmanske folk er ikke længere i tvivl: Frederik og Mary er smaskforelskede.
Det første offentlige kys mellem kronprins Frederik og Mary. Foto: Scanpix
Og kærligheden blomstrer i allerhøjeste grad hos det smukke par. Samme år kan parret nemlig afsløre, at de er blevet forlovet. Det sker 8. oktober 2003 på et pressemøde, hvor australske Mary for første gang også henvendte sig til det danske folk – på dansk vel at mærke.
- I dag er en meget spændende dag, så jeg er sikker på, at I kan forstå, at jeg er en lille smule nervøs, sagde Mary på flot dansk til pressemødet.
Brylluppet
Kronprinsen bliver gift ved et storslået bryllup i Københavns Domkirke, og her husker de fleste nok tårerne i kronprinsens øjne, da han ser sin Mary træde ind i kirken. Se eller gense den smukke video længere nede i artiklen.
Kronprins Frederik holdt en rørende tale til Kronprinsessen - og især de afsluttende ord fik tårerne frem hos Mary: - Jeg elsker dig, Mary. Kom lad os gå, kom lad os se, gennem tusind verdener venter vægtløs kærlighed, sagde kronprinsen til sin hustru.
Efter kronprins Frederiks ulykke: Tavshed i kongehuset
Ikke Frederiks første ”lege-ulykke” - brækkede benet på kælkebakke
Bryllupsmiddagen bestod af fire komplicerede retter, der krævede den ypperste indsats fra de dygtige kokke.
Forretten bestod af "timbale af havets frugter fra de Nordiske have med sauce af søpindsvin".
Hovedretten blev skudt i de kongelige skove og var en "krydderstegt dådyr med rissolé kartofler fra Samsø, ærter parisienne, sauterede mokler med dyresauce".
Derudover var der "Vol-Au-Vent med lykkelige forbindelser hvide danske asparges og bornholmerkyllinger parfumeret med æblecider)". Desserten bestod af "Kage af Hvid Chocolademousse". Til maden blev der naturligvis serveret en række gode vine.
Børnene
15. oktober 2005 nedkommer Mary med parrets første barn, en lille søn på 3500 gram og 51 cm lang. Nogle dage senere bliver den lille prins indlagt med gulsot, en ganske normal tilstand ved nyfødte. Den lille dreng bliver døbt i Christiansborg Slotskirke den 21. januar 2006 af biskop Erik Norman Svendsen. Hans fulde navn er H.K.H. Prins Christian Valdemar Henri John.
To år senere, 21. april 2007, bliver lille prins Christian storebror til en lille prinsesse. Hun vejer 3350 gram og måler 50 cm ved fødslen og bliver døbt Isabella Henrietta Ingrid Margrethe 1. juli 2007 i Fredensborg Slotskirke.
Frederik og Mary bliver 8. januar 2011 forældre til tvillinger; en lille pige og dreng. Han målte 47 cm og vejede 2674 gram, mens den lille pige målte 46 cm og vejede 2554 gram.
Tvillingerne bliver døbt i 14. april 2011 i Holmens Kirke, hvor de får navnene Vincent Frederik Minik Alexander og Josephine Sophia Ivalo Mathilda.
Se eller gense skønne billeder fra Frede og Marys tid sammen i galleriet herunder: